Skifter ikke vand længere - og det går fint?!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #136780 — 15. maj 2010, 13:37

Hej

Ja det er ved at være lidt tid siden jeg læste herinde sidst.

Men sagen er at jeg har to akvarier (et 54L og et 33L), begge har kørt i et halvt års tid med de planter, filter (HMF - 5 cm svamp i ende), fisk og rejer som der er i nu. Grundet sygdom, husbyggeri, projektskrivering har jeg ikke fået passet dem i nogen tid nu. Det vil sige jeg fodrer hver dag og ser om fisk, rejer og planter ser sunde og raske ud (Se beskrivelser af akvarier for nærmere beskrivelser). Men jeg har ikke skiftet vand eller givet nogle af de tilsætningsstoffer jeg plejer at give (EasyCarbo, Profito, Easy-Life Filtermedium) i godt en måned nu.

Vandet i 54L er en lille smule mere gult end ved normal drift, men ellers er der ikke de store ændringer. Kun mine Eleocharis acicularis i 54L ser ud som om at de mangler noget gødning. Der er ingen alger og ingen synlige dødsfald, selvom det kan være lidt svært at se med +100 rejer. Vandet lugter ikke, og planterne vokser fint. Fiskene opfører sig helt normalt - ingen kløen, pletter, svømmen underligt...

Forestiller mig at skulle skifte noget vand i denne weekend. Selvom jeg jo egentligt synes at det er ret let at holde akvarium på den her måde. Derfor vil jeg gerne høre om der er andre der har lignende erfaringer? Tror I man ville kunne fortsætte?

Akvarierne skal som udgangspunkt nok ikke køre længere end til slutningen af juni, hvor vi skal flytte og ikke lige ved hvad vi skal gøre af dem. Så ville jeg godt kunne lade dem køre som nu indtil da? Dels for forsøgets skyld.

Sølz — 15. maj 2010, 13:41

Hvis et akvarium har et optimalt biologisk miljø med det helt korrekte forhold mellem antallet af fisk, planter, lys os.v., så skulle det være muligt at undgå at skifte vand - har jeg læst. Personligt synes jeg dog, at man ind i mellem bør give sine fisk noget rent vand;)

mobe31 — 15. maj 2010, 13:43

iden jeg begyndte at skifte vand havde jeg et 54 ltr der havde stået i 6mdr +, uden vandskifte og fiskene og planterne stortrivedes.
der var neonfisk og pansermaller og en hel del anubia og andre planter jeg ikke lige kan navnene på.
min teori er, at hvis der er en god balance i akvariet er vandskift måske ikke så vigtige???*blink*

Nørgård — 15. maj 2010, 13:44

Der vil blive en ophopning af næringsstoffer i akvariet med tiden, men der går nok længe inden du kan se det. Bare fordi du kan se vandet er rent betyder jo ikke at det er det.

p4350 — 15. maj 2010, 14:27

det er muligt at holde akvarie hvor det er i ballance med sig selv.. og det er en kunst.. Det kan sagtens lade sig gøre. Jeg kørte mit 13 liter på samme måde i et år, da jeg havde det... - ingen filter, ingen iltning af vand, kun 9W sparepærer, planter, og rejer... Og da det er åben akvarie fyldte jeg kun vand på, og tappede ikke vand af...

paulsen — 15. maj 2010, 15:31

Som alle andre siger, så kan det sagtens lade sig gøre.
Grunden til at man anbefaler vandskift er at det er svært at opretholde en biologisk balance i et akvarie. Og en bæredygtig balance kræver bl.a. er der ikke kommer mere energi ind i akvariet, end der bliver brugt, i form af lys og føde. For meget føde = for meget afførring = for mange næringsstoffer = alger = forurenet vand i sidste ende.
Derfor anbefaler man vandskifte. Men har dine fisk det godt, og har du ikke algeproblemer, så fortsæt da bare som nu. Bare husk ikke at fodre for meget 🙂

Nørgård — 15. maj 2010, 16:01

Jeg er uenig i dette. Det med balance, hvis det skal kunne lade sig gøre at holde balance, må der ikke tilføjes noget til akvariet, ikke engang luft. Nasa har lavet noget bowler med rejer som er lufttætte, her burde det være muligt at holde balance, da der ikke bliver tilføjet noget overholdet. Bare det at akvariet får lys er nok til at der skabes ubalance hvis det ikke er lufttæt.
Er godt klar over der går rigtig lang tid før at akvariet har så meget næring at det har en betydning, men man kan altså ikke snakke om balance, mere om tid.

wamba — 15. maj 2010, 16:09

Altså så længe akvarierne virker stabile og der er de korrekte værdier og indhold i forhold til hinanden, så det slet ikke umuligt og holde trit, dermed ikke nødvendig og skifte en masse vand hver uge osv.

Det kommer vel også an på hvilket akvarie man søger? Det ikke nemt og ramme det perfekte, og skal ens planter ikke til tider være triste osv. så skal der også mere kærlighed til.

Syntes dog det er endnu mere svært og holde fornuftig balance i de små pytter...

Brian C — 15. maj 2010, 16:19

[citat]Jeg er uenig i dette. Det med balance, hvis det skal kunne lade sig gøre at holde balance, må der ikke tilføjes noget til akvariet, ikke engang luft. Nasa har lavet noget bowler med rejer som er lufttætte, her burde det være muligt at holde balance, da der ikke bliver tilføjet noget overholdet. Bare det at akvariet får lys er nok til at der skabes ubalance hvis det ikke er lufttæt.
Er godt klar over der går rigtig lang tid før at akvariet har så meget næring at det har en betydning, men man kan altså ikke snakke om balance, mere om tid. [/citat]
*blink**blink*

arh det er vist ikke helt korrekt det der
du blander forskellige ting sammen, du kan godt skabe et system i balance uden at det er lufttæt
men det er i mine øjne stort set umuligt i så små akvarier, med mindre der ikke er ret meget liv
og overskudsnæring bliver eksporteret, i form af f.eks plantevækst, der trimmes

men bortset fra det, så har fisk en meget stor tolerance overfor nitrat, uden at det behøver at være sundt for den, men prøv dog at måle vandet for bla. nitrat, så kan du se hvor meget balance der er i akvariet...
er det i ballance skal den meget gerne ligge helt nede i bunden

noget andet er at dette emne har været oppe et hav af gange...
og der er altid nogen der mener at vandskift er unødvendigt fordi nu har deres akvarie kørt upåklageligt i 2-3-4 eller 6 måneder

jeg er glad for at jeg ikke er fisk i disse akvarier, tænk at være tvunget til at svømme rundt i en suppe af egne efterladenskaber

men svaret til #1 må være, ja det kan du godt... men brug dog de par minutter til at skifte vand og giv dine fisk et ordentligt miljø istedet

Nørgård — 15. maj 2010, 17:09

#9 I princippet kan planterne lave organisk materiale med Lys, CO2 og vand. Er godt klar over at planterne skal bruge f.eks. kvælstof og fosfor og andet, men det er i meget små mængder, pga. kvælstof mangler vil der blive en opblomstring af cyanobakterier. Du kan fjerne plantevækst, men så ændre du på miljøet, og hvorfor så ikke lige så godt skifte vand? Det jeg skrev til var om man kunne lave et akvarium i balance.

Bruger #936237 — 15. maj 2010, 18:19

Det virker ikke rationelt at undlade at skifte vand i så små akvarier med henvisning til tidsnød og travlhed. Det tager jo 5 minutter en gang om ugen.


Det virker også forkert at udføre et eksperiment på hvor længe man kan køre uden at skifte vand med levende væsener som objekter.

paulsen — 15. maj 2010, 19:26

Ikke for noget Nørgård, men jeg synes det lyder som om du har misforstået noget.
Med balance menes der jo ikke at der ikke må tilføjes noget til akvariet, der menes jo blot at det der tilføres skal også bruges 🙂
Og jo, det kan sagtens lade sig gøre under de rette betingelser 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.