multifasciatus og dens adfær

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

hwj — 27. april 2010, 19:41

har fået startet mit nye artsakvarie op med Neolamprologus multifasciatus.
min plan var at have 8 stk gående .. var så nede i min lokale butik for at købe dem .. fordi jeg viste han havde dem .. men desvære kun 6 stk .. men dem købte jeg så .. samme dag fandt jeg en anden butik der også have dem .. så fint med det .. der kunne jeg så få de sidste 2 stk .. men de 2 nye bliver holdt totalt ude og den nye han bliver jagtet meget af en anden han .. nogen der har en forklaring på det ?

ps. har evt. et billede af akvariet i min profil hvis nogen vil se det.

Oscar — 27. april 2010, 21:10

#1

Mit eneste bud er - flere sneglehuse. Skal selv snart have dem, og har hørt at hvert enkelt individ holder af at have mange sneglehuse, læste hvis også et sted at hver fisk skulle have 3 sneglehuse hver: 6 * 3 = 18 sneglehuse, gerne flere. 🙂

Held og lykke.

hwj — 27. april 2010, 21:16

jo der er så 27 sneglehuse til 8 fisk .. det skulle være ok .. men tænkte på om det kunne være fordi at de ikke er fra samme opdræt og ikke har gået i samme akvarie hos forhandler ?

TorbenS — 27. april 2010, 21:23

Hvor længe har de gået sammen?

Har du forsøgt at tage alle dekorationer incl sneglehuse op og opbygge akvariets interiør anderledes?

Mit bud er, at de falder til ro når der er gået en god uges tid.

Kim — 27. april 2010, 21:23

Måske skal du lige se tiden an!

Sølz — 27. april 2010, 21:55

Jeg vil foreslå dig samme løsning, som #4 - op med alle fiskene i deres sneglehuse, lav om på alt i akvariet, pumpens placering, o.s.v. - intet skal være på samme måde. Så placerer du sneglehusene rundt omkring, men mest op mod forruden, idet de ellers vil begrave forruden mest muligt.
Dette medfører, at alle er nye og, at de så må begynde forfra at etablere sig
Det er samme måde, jeg adskillige gange har introduceret nye kampfiskehunner til en bestående bestand - og det kan godt nok være en vanskelig "øvelse", men gør man som ovenfor beskrevet så fungerer det.😉

Held og lykke med projektet - og lad os høre, hvad du gør og hvordan det går:)

hwj — 27. april 2010, 22:16

de er alle nye i akvariet .. de kom i idag med 3 timers mellemrum .. men som jeg skrev .. kommer de 6 fra en forhandler og de 2 fra en anden .. masser af sneglehuse .. stenopsætning bagerst og alle sneglehuse foran i baljen .. see billede . i profil .. eller nej .. må sætte det ind her .. ellers gider folk ikke kigge.



nu er det så galt at den han der bliver jagtet bare stå oppe i et hjørne af akvariet...

dave — 27. april 2010, 23:04

Grunden er at den kommer fra en anden koloni = en trussel mod den dominerendes harem. Mine havde samme adfærd. De fik jagtet en han ud af akvariet. Den anden valgte at underkaste sig efter et par uger og to omrokeringer.

Du har heller ikke meget til at opdele akvariet i flere revire (eller hvad det nu hedder).

chris2500dk — 28. april 2010, 08:09

Selvom de er kolonidannende er de stadig cichlider og du kan opleve at en eller flere fisk bare ikke bliver accepteret. Når du ikke har mere plads end du har er der kun to muligheder, enten skal de udstødte fisk ud eller også må du prøve at omrokere det hele og se om de så bliver accepteret.
Du kan prøve at fjerne alle sneglehusene i et par dage og så se om det hjælper men der er ingen garantier.

Hvis akvariet var stort nok ville du helt automatisk have de første indbyggere i din anden koloni 🙂

Fungusar — 28. april 2010, 09:07

#1 Nu skriver du ikke hvor stort dit akvarium er man hvis det er 54L så kan du kun ha en han.

hwj — 28. april 2010, 10:58

jeg er netop igang med at lave akvariet lidt om .. så må jeg håbe det hjælper! .. #10 , det er 60 liter

mindre stenopsætning , mere fri sandbund og flere sneglehuse

fandt lige et par sider med andre erfaringer med denne fisk.

http://aquainfo.dk/fisk/neolamprologus_multifasciatus.html

http://www.soerennielsen.dk/akvarie/multifasciatus/

ps. den forhandler jeg købte det sidste par hos "dem der ikke bliver accepteret" have flere par gående sammen og de ynglede meget .. og det i et 54 liter

Fungusar — 28. april 2010, 12:49

#11 Hmm jeg har haft mange Multier, i et 60L er det svært at ha flere hanner sammen, lige hvor mange sneglehuse og gemmesteder du laver vil det jo stadig kun være 60L, Det lykkes først for mig at ha flere hanner sammen da jeg skiftede fra 54 til 128. Jeg havde over 50 sneglehuse til 7 multier, 5 hunner og 2 hanner i et 54L

Ps det er da maget nomalt for de laver ikke meget andet end at yngle.

hwj — 28. april 2010, 15:30

Så blev jeg færdig med at lave om på akvariet..



Nu er forholdet i fisk 1.1.6 ... fik byttet den "svage" han til en hun
Mindre stenopsætning og flere sneglehuse (35 stk nu)

så nu må de bære eller briste.

tak for gode råd.. mvh. hwj

Sølz — 28. april 2010, 15:42

#10,
Jeg må være heldig, da jeg har 2 dominerende hanner, som har delt mit 54-liters ligeligt imellem sig. Der er slæbt fint grus op på tværs af midten, hvor grænset er knivskarp. I begge hanners domæne opholder der sig hunner og større/mindre yngel. Ingen slagsmål;)

Fungusar — 29. april 2010, 07:12

#14 Ja det er du, men det er da superfedt at det kan lade sig gøre.

Multi — 30. april 2010, 13:53

Mit akvarie er så noget større, 180 l, men købte 3 hanner og 8 hunner fra en herinde, til den ene han og 3 hunner jeg havde i forvejen.
Den gamle han tog alle hunnerne og de 3 andre hanner hang oppe i et hjørne i ca 2-3 uger. Jeg rokerede rundt 2 gange. Første gang lagde jeg nogle småsten ned mellem sneglehusene til at skille territorierne. Virkede kun på den måde, at nu fik hannerne lov til at være ved sneglehusene når det var mørkr, men fik klø når det var lyst. Ikke godt nok!
Anden gang satte jeg en stor sten ned midt i akvariet, satte lidt forskellige stenstørrelser ned imellem sneglehusene, så de små bisser ikke kunne se hinanden når de var nede ved sneglehuse. Så slukkede jeg lyset, lagde tæppe over akvariet i et døgn, og da jeg tog det af næste morgen, var territorierne dannet! Ingen fisk blev jaget mere. Multierne holdt til ved sneglehusene, territorierne blev skildt af nogle sten. Transcriptuserne holdt til i nogle sprækker i mine stenopsætninger. Hestenæserne svømmede glade og tilfredse rundt, et godt stykke over sten og sneglehuse og havde forøvrigt også en hel stenopsætning!
Det var min "mirakel-kur" som kun kan anbefales!😀:P;)😎

Sølz — 30. april 2010, 14:20

Enkelt og effektivt - dejligt at høre, at det lykkedes:)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.