Skal pumpen slukkes ved vandskift??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Vicks — 30. marts 2010, 17:14

Hej alle!

Jeg er pludselig blevet lidt i tvivl her ved mit første vandskift... Skal jeg slukke pumpen når jeg skifter de 20% vand fra akvariet? Hvis jeg ikke gør det, så er dyssen ikke længere under vand, så det bør jeg vel egentlig gøre?

Hele den pumpe-organisering forvirrer mig simpelthen så meget 🙁
Jeg kan ikke lure det her med filter og svamp og hvad er hvad. Jeg har læst den ene vejledning efter den anden og bliver af uvisse årsager yderligere forvirret når jeg gør det.
Hvis man har købt et eller andet rigtig smart til at putte i sit filter fx. - hvor i hele den konstruktion skal det så hen? I svampen? I filteret?

Der står på vejledning til min pumpe:

To guarantee an optimal filtration of the water the filter media should be exchanged after 4 weeks. Before putting in the new filtering media give it a good rinse with the aquarium water, so that the necessary bacterial cultures can be built up again. Please do not forget to replace the carbon filter by another filling material like filtering fiber or filtering granules in the meantime.

Jeg fatter ikke en hvede af ovenstående...
Hjælp!

K-_Christensen — 30. marts 2010, 17:21

hvis indsugningen til pumpen er under vand hele tiden behøver du ikke slukke den 🙂

jery — 30. marts 2010, 17:24

Hvad er det for noget "smart", du har købt til filteret?
Går ud fra, at det er et indvendigt filter med svamp/svampe - disse skyller du, når de er ved at være snaskede (flowet går ned). Der er åbenbart også en kulfiltersvamp, den har du som udgangspunkt ikke brug for.

Hvis det er et indvendigt filter, hvor motordelen kommer ovenvande ved vandskift, skal det slukkes.

jery — 30. marts 2010, 17:24

Indlægget er flyttet fra 'Akvariesiden.dk - Vandpleje og Kemi' til 'Akvariesiden.dk - Teknik og udstyr' af jery

Vicks — 1. april 2010, 02:01

Jeg har så først opdaget nu hvor indlægget forsvandt hen! 😀

Nå men jeg slukkede for det hele og foretog mit vandskifte - pumpen kommer nemlig over vand når jeg begynder at tømme - der skal ikke så meget til.
Det hjalp lidt at pille pumpen fra hinanden da den alligevel var slukket for så fik jeg syn for sagen og kunne bedre se sammenhængen.

Jery: Jeg har ikke købt noget smart noget til filteret - der er nævnt følgende i en artikel jeg har liggende:

Hvis man tager noget almindeligt filtermateriale, uanset type, så sætter der sig nogle bakterier
på det. Disse bakterier kalder vi for aerobe bakterier, og de omdanner ammonium til nitrit som
så bliver til nitrat. Der findes nogle andre bakterier der nedbryder nitrat. De kaldes for
anaerobe bakterier. De lever hvor der er meget iltfattigt. I dag har man med inspiration fra
koralrevenes levende sten kunne konstruere filtermaterialer der kan indeholde anaerobe
bakterier. Det skyldes at de er meget porøse, og inden i kernen af filtermaterialet bevæger
vandet sig så langsomt at det udtømmes for ilt. Dermed kan de anarobe bakterier leve. Disse
nedbryder nitrat.
Symbiont
9
• Fjerner ammonium, nitrit og nitrat
• Reducerer dermed sygdomme
• Reducerer behov for vandskifte
• Tillader at man putter flere fisk i
akvariet
• Dette erstatter alle former for
filtermaterialer. Man behøver ikke
andet end Symbiont. Det kan
kombineres med Poly filteret hvis man
vil fjerne fx fosfat.
Du kan tage et hvilket som helst filter og hælde Symbiont i det. Du skal bare være
opmærksom på, at det ikke fjerner nitrat de første 1-2 måneder. 300 gram som ikke fylder ret
meget rækker til et akvarium på 450-900 Liter. Man må gerne hælde mere i. En tommelfinger
regel siger at man ikke kan lave et filter for stort.



Det er jo vanvittig interessant, men jeg kan ikke lige lure hvordan og hvorledes. Det er ikke fordi jeg død og pine må have noget lignende, men simpelthen et spørgsmål om at jeg er nysgerrig og interesseret i at vide så meget som muligt i så bredt et omfang som muligt.

Ud over en ret tyk og ret ... øh... plastik agtig svamp har jeg en pose med nogle kugler (??) siddende i pumpens konstruktion og jeg sidder og klør mig forvirret i håret når jeg prøver at lure hvad der er hvad og hvorfor... Foruden det her med at brugsvejledningen giver mig ordre til at købe nyt filter og dims med kugler i efter 4 uger - det har jeg da aldrig hørt om før.

Suk altså - jeg overvejer at flytte midlertidigt ind hos min akvariemand...

Mr.Frog — 1. april 2010, 02:19

#6
Hvad er det for en pumpe ?
Filtersvampe kan bare renses i tempereret vand og genbruges i 1-3år, indtil de bliver trætte.

Vicks — 1. april 2010, 02:52

Det er en Aqua Pro M380 - det står der på den i hvert fald... Er det nok?

Mr.Frog — 1. april 2010, 03:07

Jeg ved ikke om man kan bruge symbiont i sådan et filter.
Det er mest beregnet til spandfiltre og lignende.
Måske er der nogle andre herinde der har brugt det i indvendige filterpumper ?

JohanV — 1. april 2010, 09:09

jeg vil bare lige indskyde noget som du sikkert har tænkt på, men alligevel jeg kan lige så godt sige det, ja du skal huske at slukke for
varmelegemet når du skifter vand. (hvis du da skifter ned til minimums vandstanden der står beskrevet på varmelegemet....😉)
ja jeg har prøvet at glemme det og tja så sprang det i luften...😮

Sørenrd — 1. april 2010, 09:17

Et godt råd er altid at slukke for alle dine elektriske ting i akvariet, når du har hænderne i det. Det står også på samtlige indpakninger. Det kan i værste fald gå rigtig galt, da strøm og vand jo ikke er den bedste kombination..

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.