Ansvarligt med Honning gurami 63l.?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

andr8305 — 20. marts 2010, 21:40

Jeg overvejer at anskaffe mig 1 han og 2 hun honning guramier. i forvejen har jeg en stime neonfisk, et par ancistrus maller og 2 flying fox i mit 63l. Er det ansvarligt at sætte 3 guramier sammen med dem - er de efter hinanden?, er der plads nok 🙂?
Hvis i mener jeg sagtens kan lade dem gå sammen i min lille 63'er er der så nogen ting jeg skal tage højde for, specifikt hos guramierne 😀?

Oscar — 20. marts 2010, 21:42

Der bliver måske lidt mange fisk. *blink*

En stime neon og et par ancistrus er nok til 63 liter.

andr8305 — 20. marts 2010, 22:07

synes bare der er meget tomt ... ville godt have et flot par der er lidt mere spændende end neon og maller -.-

Lars C. — 20. marts 2010, 22:56

Honning gurami vil helst holdes i par, og jeg tror da godt du kan have et enkelt gående.

jeg ville i hvert fald godt turde, evt skille dig af med de flying fox i stedet, de hører ikke rigtigt til i 63 liter

andr8305 — 21. marts 2010, 00:02

Mit problem er bare at jeg har døjet med trådalger *skeptisk* og mine flying fox har holdt algerne nede 😀

Oscar — 21. marts 2010, 00:17

Så vidt jeg ved kommer trådalger pga. ubalance i akvariet. Jeg har et 54 liter kørende, der kommer næsten ingen alger overhovedet, og det har kørt i et år. Men du kan jo bare rive trådalgerne af.

andr8305 — 21. marts 2010, 16:52

Nu har jeg anskaffet mig nogen amano rejer der skulle tage trådalgerne. Så hvis nu jeg skaffer mig af med mine flying fox er det så muligt at have nogen honning guramier til at gå sammen med en stime fisk?
Altså så jeg har 5 små rejer, 2 ancistrus maller, 1 stime fisk (evt. neon el. lign.), også nogen honning guramier 😀? - hvis i synes antallet af fisk godt kan lade sig gøre hvor mange guramier tror i der vil være plads til 😉?

Jan Persson — 21. marts 2010, 17:58

Jeg har 4 honninggurami (skulle egentlig kun være 3) samt en lille flok hengeli rasboa i mit 63 liter samt nogle dværgsugemaller og 4 amano rejer. Passer fint syntes jeg.

helene — 21. marts 2010, 19:14

Jeg synes umiddelbart at det er en dårlig ide at tilsætte honningguramier til akvariet sammen med ancistrus og neonfisk - og også flying fox. Dels ville det nok som nævnt blive for mange, men hvis du tænker lidt over hvad de forskellige fisk har af krav til vand, strøm, aktivitet så er der meget stor forskel.
Det som Jan Persson nævner passer bedre sammen, - en lille asiatisk stimefisk, - dem er der mange af, små sugemaller og rejer.
Honningguramier mener jeg ikke har brug for så meget plads endda, især ikke hvis det er et godt beplantet akvarie, men de vil rigtig gerne have meget lidt strøm, dunkel belysning og ikke for meget aktivitet. Umiddelbart ville jeg også mene at fire ville gå fint.
Der findes måske andre fisk som du kunne vælge sammen med neonfiskene, og ancistrusmallerne, f.eks. apistogramma borelli, - men flying fox synes jeg det er en god ide at komme af med, da det er en ret aktiv og 'forstyrrende' fisk.

andr8305 — 21. marts 2010, 21:14

Tak for hjælpen.
Har kigget lidt på Puntius titteya som stimefisk i stedet for neon fiskene. Kan det gå *skeptisk*?
Altså: en stime Puntius titteya, 5 amano rejer, 2 maller og et eller 2 par honning guramier 😉?

helene — 21. marts 2010, 21:39

Jeg kender ikke den barbe du beskriver, men når man læser artsbeskrivelsen, så ser det ud som om den trives under nogenlunde samme forhold som honningguramien, så umiddelbart kunne det måske gå. Jeg har dog en eller anden fornemmelse af at barber som regel er lidt mere aktive end guramierne ville bryde sig om, - men som sagt, kender ikke lige den der.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.