Hjælp til hvad jeg gør ved unger

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Maggie — 19. marts 2010, 22:15

Min ene platy har åbenbart fået unger. Jeg var ved at gøre akvariet rent her i eftermiddag. Jeg tager pumpen op som jeg plejer og så tømmer jeg de spande af, som skal tømmes af. Da jeg så kommer ud og skal til at gøre pumpen ren, skiller jeg pumpen ad og pludselig ligger der 2 unger i vasken. Jeg får fat i dem og op i en skål. Hold op hvor er de SMÅ. *blink* Nå, men jeg får kigget godt efter og sørme om ikke jeg finder 3 mere. Nu kommer mit spørgsmål så. Hvad pokker skal jeg gøre ved dem? Jeg har sådan en fødekasse, som skal ned i akvariet og der prøvede jeg at sætte dem i. Men de andre fisk kunne jo godt se at det der var mad, så de jagtede dem helt vildt. De syntes jeg var synd for dem. De vil vel dø af stress, sådan som de svømmede for livet. Nu har jeg taget dem op igen og sat den i sådan et lille akvarie, som man bruger ved sygdom og isolering. Jeg har købt en ilt sten, som jeg har kommet i, men jeg troede, at den ville "komme" med ilt bobler hele tiden. Er der nogle der kan hjælpe mig og måske har nogle personlige erfaringer? 🙂

Flemming Stengaard — 19. marts 2010, 22:19

Jeg tror at det du har gjort er meget rigtigt, selvom de nu godt kunne bo i fødekassen i nogle uger, de andre fisk kan jo ikke nå dem:-)

schlytter — 19. marts 2010, 22:32

Enig med #2
men hvis du holder det som et selskabs akvarie, er det jo som regel for at pynte, og sådan en flyde kasse, pynter ikke ligefrem 😉 efter min mening ihvertfald..
Så behold du dem endelig i den lille plast kasse, indtil de er store nok til at komme tilbage til de voksne - "store nok" er når de andre i akvariet ikke længere kan gabe over dem 😉

nu siger du ilt sten?.. mener du en af dem der skal sluttes til en luftpumpe eller ?

Maggie — 19. marts 2010, 22:40

Ok. Tak for jeres svar.
Nej schlytter, det er sådan en hvid en som er formet som en musling.

Maggie — 19. marts 2010, 22:47

Lige to ? mere. Hvad med foder til sådan nogle små nogle. Og er der andre ting man skal/bør når der bor fisk i sådan et lille plast akvarie?

Flemming Stengaard — 19. marts 2010, 22:51

Platyer kan godt fodres op med knust tørfoder, men køb noget afskallet artemia, så går det hurtigt med at vokse....:-)

schlytter — 19. marts 2010, 22:52

kender ikke lige den slags 🙂
jeg fodre mine med fint smuldret flagefoder, og artemia..
så længe du holder temperaturen, og et par jævnlige skift, så er der bare at vente til de er store nok 🙂
evt. kunne du ligge et par små plante skud ned til dem, så de har lidt at gemme sig bagg og føle sig lidt tryggere, men intet krav som sådan

Maggie — 19. marts 2010, 22:57

Hvad er artemia???

schlytter — 19. marts 2010, 23:01

http://www.ikola.dk/artikkel/artemia.php



http://www.avifauna.dk/dekapsuleret-artemia%C3%A6g-150gr-p-1676.html

Flemming Stengaard — 19. marts 2010, 23:01

Saltsøkrebs, noget af det bedste foder der findes til akvariefisk.....

Maggie — 19. marts 2010, 23:15

Schlytter: Angående den iltsten, så må det være lige som det her. Min er bare fra Vitakraft.

http://www.avifauna.dk/hobby-oxid-ilttabletter-p-7004.html

schlytter — 19. marts 2010, 23:18

ah ja okay, de skulle udemærket 🙂

Maggie — 19. marts 2010, 23:21

Ja, mon ikke?

Tak for jeres svar.

Jeg håber at de små pus overlever. 🙂

schlytter — 19. marts 2010, 23:23

Det var så lidt 😉

held og lykke med de små nye

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.