Dværg gurami og kampfisk
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Fladfisken — 17. marts 2010, 11:12
Jeg skal her til formiddag ud og købe flere planter, regner med en del valisneria og nogle lave bundplanter. I den forbindelse skal jeg også have noget foder til mine fisk. Jeg regner med at starte med en pakke tør foder og når jeg kommer hjem igen og ser hvad i foreslår her på siden, så køber jeg selvfølgelig også det en af de kommende dage. De første 12 timer har alle fiskene spist mallepiller så de er ikke gået til at sult.
Nå, men nu til det egentlige spørgsmål. Jeg har tænkt mig at skifte vand for første gang i dag. Regner med at skifte omkring 10L (~20%) når jeg alligevel skal have hænderne ned og sætte nye planter i, er det rart at der ikke er vand helt op til kanten af akvariet. I forbindelse med vandskift, tager i så fiskene op af akvariet? Jeg kunne forestille mig at man normalt ikke gør dette, men når jeg skal sætte ekstra planter i er det måske en god ide, så de ikke går til af stress?
Og hvad med vandet, altså, jeg bruger postevand fra vandhanen som jeg tempererer til omkring 26 grader, skal jeg så putte det der vandforbedrer i inden jeg hælder det i akvariet?
Håber på nogle gode og uddybende svar, da jeg er helt grøn på akvarieområdet, men er meget opmærksom og lærenem 🙂
-Fladfisken
miever — 17. marts 2010, 11:24
Vandskift: Normalt ikke nødvendigt at tage fisk op, de flytter sig for det meste men havde dit akvarie nu kørt meget længe og der ikke blev renset grundigt op og du skulle flytte rundt på det hele - så jo, men det er også lige en del mere omfattende og heldigvis ikke noget man sådan lige skal gøre med 14 dages mellemrum:P
Vandforbedring - hvad tænker du mere præcist på? der er noget kemi man kan hælde når man har skiftet vand, dette er ikke ualmindeligt at bruge. (kan ikke lige huske navnene - man kan også få en der bindet nitrit og så den der forbedre vandet til fiskene)
flyvefisk — 17. marts 2010, 11:44
Fladfisken — 17. marts 2010, 12:04
Flyvefisk: Jeg kan godt se hvad du mener, men jeg mener ikke du har ret. I naturlige omgivelser er der fx syre regn, og ikke tilsat klor til vandet så din sammenligning holder ikke. Men budskabet er noteret alligevel 😉
gjøltrold — 17. marts 2010, 12:17
Du kan jo feks. prøve at trække en vandrapport over netop dit drikkevand ud fra nettet, der vil du kunne se hvad dit vand indeholder.
flyvefisk — 17. marts 2010, 13:01
Hele spørgsmålet om diverse tilsætningsmidler er for en stor dels vedkommende et holdningsspørgsmål, og da jeg for få år siden genoptog akvariehobbyen, var det noget af det første, der virkelig overraskede mig. Min egen holdning er som du sikkert allerede har gættet, at jeg ikke vil bruge penge på at tilsætte kemikalier, for at tilgodese et behov, som jeg endnu ikke har konstateret nødvendigheden af :-).
I øvrigt vil jeg ønske dig alt godt med dit nye akvarium.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.