Spørgsmål til Nutrafin CO2 anlæg
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Sørenrd — 14. marts 2010, 22:19
Lige nogle spørgsmål til de akvarister som har eller har haft Nutrafin CO2 anlæg:
1) Den medfølgende gær- og sukkerblanding tog halvanden døgn om at komme i gang - er det normalt selvom der står 2-10 timer i vejledningen?
2) Der kommer meget få bobler her i starten. Skal jeg have tålmodighed eller er det bedre med en hjemmelavet blanding? Evt. forslag til en god blanding med rimelig levetid?
3) Envejsventil følger ikke med. Er det en nødvendighed for at undgå gærblanding i akvariet? (Lige nu står min beholder i samme højde som akvariet, men jeg flytter den ned på gulvet på et tidspunkt)
4) Mange bruger en ekstra flaske med rent vand til at rense CO2'en. Hvor stor betydning har det for vandkvaliteten i akvariet?
Mit akvarie er et 54 liter med rimelig mange planter, 10 Odessa Barber, 3 Siamesisk algeæder og 4 Amano rejer.
På forhånd tak for svarene :-)
Bering — 14. marts 2010, 23:03
grundet til der kommer meget få bobler i starten er at "systemet" skal opbygge et tryk for at komme ud igennem luftstenen pga det vandtryk der er .
I mit 54L har jeg lavet mit eget system. 1,5L flaske, slange i låget (limet fast så det er tæt) 300 gr sukker 15-25 gr gær, lunken vand. Der gik kun en ½ - 1 timen så var der fuld gang i den. 😀,
stonny — 15. marts 2010, 00:11
2) Tålmodighed er en dyd (se 1). En hjemmelavet blanding er meget billigere og lige så god.
3) En envejs ventil hjælper ikke mod gærblanding i akvariet, da ventilens udløb skal pege mod akvariet - ellers kan CO2 ikke kommer ud af beholderen. Du behøver ingen ventil. Vær opmærksom på, at der normalt er køligere, hvis du flytter beholderen ned på gulvet. Det vil måske ikke få gæringen til at forløbe optimalt.
4) Ikke nødvendig.
Mr.Frog — 15. marts 2010, 01:20
Sørenrd — 15. marts 2010, 07:27
Til Mr. Frog:
Det jeg gerne vil vide angående envejsventilen, der er, om det virkelig er nødvendigt? Stonny skriver, at det ikke er nødvendigt, og så går jeg ud fra, at han ikke har haft nogle dårlig erfaring med at lade være.
Når du skriver som du gør, er det så fordi du har oplevet problemer ved ikke at have en envejsventil? Der må jo være en grund til at producenten af Nutrafin-sættene ikke har en envejsventil i deres pakker. Jeg spørger, fordi jeg gerne vil være på den sikre side :-)
Mr.Frog — 15. marts 2010, 14:12
Hvis du gerne vil være på den sikre side, hvorfor vil du så spare 10.- ?
Der har lige været en tråd, om der er en der kom hjem til et tomt akvarie, der har tømt sig gennem en luftslange og ud på gulvet. Men den kan jeg ikke finde nu, måske var det på en anden side.
Der er en grund til den er opfundet 😛
Hvordan er det nu lige at man skifter vand i akvariet ? Jeg synes at kunne huske noget med en slange der render vand igennem 😀
stonny — 16. marts 2010, 00:33
Sørenrd — 16. marts 2010, 20:19
Det jeg kan frygte er at der vil løbe vand ned i beholderen og at gærblandingen på en eller anden måde finder op i akvariet. Men jeg må selvfølgelig gå ud fra at producenten har taget højde for at det ikke kan ske... Men igen vil jeg bare høre hvad andre har af erfaring med Nutrafin-sættet, så jeg måske kunne undgå eventuelle problemer :-)
Mr.Frog — 16. marts 2010, 20:46
Så har jeg haft en luftslange på en indvendig pumpe, der mente at vandet absolut skulle ud den vej.
Men spar dog de 10 kroner, så er du jo på den "sikre" side 😀
Ullits — 16. marts 2010, 23:28
hvis en beholder står under akvariets niveau og gærblandingen dør ud, så vil der i beholderen dannes et vakkuum, hvorved vand fra akvariet suges ned i beholderen... er beholderen tæt er det helt uproblematisk, for det kommer ikke længere...
Grunden til at man arbejder med envejsventiler, er hvis man har flere flasker sat sammen, så kan man undgå at trykket går helt af når man skifter en af flaskerne, .. det lukker simpelthen af for at trykket kan fise ud, når der sidder en envejsventil på hver flaske...😉
Sørenrd — 17. marts 2010, 08:29
Hvis jeg har beholderen til at stå under akvariet, og der på et tidspunkt er kommet vand fra akvariet ned i beholderen (når gærblandingen ikke fungerer mere), er det så ikke mest smart at tage slangen ud af akvariet før jeg løfter på beholderen, for at undgå der løber gærblanding tilbage i akvariet, når jeg løfter beholderen?
Måske et dumt spørgsmål...?
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.