Guppyhan mangler dele af halen

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

brinker — 24. februar 2010, 16:36

Hej

Har lagt mærke til i dag at min sidste tilbageværende han nu mangler noget af dens hale. Da jeg tidligere har haft yderligere 2 hanner, der begge er pistforsvundet over en weekend hvor jeg har været væk hjemmefra, formoder jeg at en af hunnerne har været i gang med at guffe af ham. Kan han sættes i isolation, så halen vokser ud igen - eller gør jeg bedst i at aflive ham? Umiddelbart ser den ikke ud til at have taget nogen "skade" som sådan, han svømmer stadig livligt rundt i akvariet.

Mr.Frog — 24. februar 2010, 16:38

#1
Halen vokser ud igen.

brinker — 25. februar 2010, 16:26

I dag har jeg så bemærket yderligere forandring ved ham. Endnu mere af halen mangler, og skællene er takket, specielt på undersiden. Ydermere ser halen også noget "trådet" ud. Har vedlagt det bedste billede jeg umiddelbart kunne fange af det. Nogen der har en idé om hvad det kan være?

Bruger #844477 — 25. februar 2010, 18:19

Det ligner godt nok et angreb af finneråd, som ofte kommer af stress eller dårlig vandkvalitet..

Villads — 25. februar 2010, 19:15

Enig med Bo og vil lige tilføje at guppyhunner ikke går og napper finnerne af guppyhannner, så når der er noget galt med finnerne er det med at finde årsagen hurtigt da f.eks finneråd meget hurtigt fører til døden og det er meget sandsynligt at det er det som de andre er døde af.

brinker — 26. februar 2010, 10:42

Hvad så med de udstående skæl?
Men det ender med at jeg nok afliver den, har 2 unger der er ved at være oppe i størrelse og der mangler en anelse plads i akvariet - så det er nok grundet stress, desværre.

Villads — 26. februar 2010, 11:51

Skællene er takket. Mener du skælrejsning?

Det er ikke et godt tegn.
Det plejer at komme ved bugvattersot, men din er jo ikke oppustet.

Det er en god ide at aflive den for sommetider kan vi ikke regne ud hvad der erglat og så er det bedre at miste en fisk end at risikere dem alle.

Hvad mener du er for mange fisk? Jeg kan kun se to på billedet, så det tyder ikke på trængsel.
I sidste ende er det også dine vandskift det kommer an på. De skal passes.

brinker — 26. februar 2010, 15:50

Jamen jeg har 3 hunner, hvoraf den ene er rimeligt stor (knap 6cm efterhånden) og de andre 2 er omtrent 4cm, og så har jeg 2 unger hvor den store er knap 2cm og den lille er omkring 1½cm. Den store er en han, den lille er jeg ikke sikker på endnu. Sidst men ikke mindst har jeg 2 små pansermaller, en på 4-4½cm og en på 5-5½cm. Akvariet er et 25l - så det er vidst lige på grænsen vil jeg mene 😉
Hannen var omkring 3½-4cm.

Villads — 26. februar 2010, 16:16

Jo - så er der fyldt op.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.