Guppybabyer dør.....

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Millefisk — 20. februar 2010, 20:35

Datteren har et 60 liters med ca 10 guppyer, 5 platyer, 3 pansermaller og to andre maller(aner ikke, hvilke)

Nu har først guppyerne og nu platyerne fået unger, der er indfanget og puttet i babyakvarium.

Mit spørgsmål handler om guppyerne. Vi fik først 10 unger, der ville være 3 uger i morgen. De første 14 dage gik det helt fint, og de trives alle sammen. Men den sidste uge dør de en efter en. Nu er der 3 tilbage. Der er ikke noget at se på dem. De dør rimeligt hurtigt. Altså vi kigger til dem om morgenen, hvor der ikke er problemer og et par timer senere ligger to døde.

Alle de store fisk og platybabyerne(der dog kun er et par døgn) ser fine ud og har ikke problemer.

Jeg fik kontrolleret vandkvalitet for 1½ måned siden, skifter 25% vand om ugen og fodrer de små med flagefoder som anbefalet af forretningen, og de store får også røde myggelarver og mallepiller.

Nogle, der har en ide om, hvad de dør af? Eller hvad jeg kan gøre, måske ud over at få kontrolleret vand igen?

Håber på råd, da vi næsten ikke kan klare flere døde. Vil så gerne se dem vokse op, da vi har haft en lidt op ad bakke start på akvariet. Nu så det endelig godt ud, og så kan vi ikke holde liv i de små.

MariaB — 20. februar 2010, 21:45

det er ikke sådan at de begyndte at dø efter en grundig filter rensning/udskiftining af filtre?

Oplevede nemlig selv, at mine guppyer døde efter et filter skift, da jeg satte et nyt filter til uden at tilkøre det, inden jeg tog det gamle op... og flere af mine guppyer døde af det over nogle dage...

Villads — 20. februar 2010, 21:46

Det er meget svært at sige noget fornuftig når der ikke er ydre symptomer at se.
Jeg oplever selv af og til at et kuld unger bare forsvinder lidt efter lidt mens de er helt små.
Så er der ikke andet at gøre end at lave et nyt kuld og håbe på bedre held.

Jeg vil anbefale dig at bruge en fødekasse som den her.
http://www.akvarieudstyr.dk/netshop/showProduct.asp?pid=45428
Så får du hele kuldet og dermed større chancer for succes.
Den skal sættes i babyakvariet/fødeakvariet så ungerne falder under ud i akvariet.
Hvor stor er babyakv?

Millefisk — 20. februar 2010, 22:46

#2 Har faktisk renset filteret, da jeg ikke synes, at den virkede så godt/stoppede ofte.

Hvordan renser man bedst det, eller skal det ikke renses? Der er vist noget, der er glippet i min viden.

Babyakvariet er et fødeakvarium, hvor man kan sætte en plade i, hvor babyerne kan være i ro. Jeg har dog ikke pladen i, så de går i hele babyakvariet, der altså er i selve akvariet. Men lader altså mødrene gå i det store akvarium, og fanger så de små, jeg kan komme til. Synes, at det er synd, at hun ikke har mere plads, især når jeg ikke er så god til at finde ud af, hvornår de skal føde.


#3Skal der ikke pumpe/filter i, i det der skal hænge uden på akvariet?

Villads — 20. februar 2010, 23:05

Jeg er noget i tvivl om det babyakvarium. Hvor stort er det? Er det en fødekasse du snakker om?

Den kasse jeg linker til skal sidde på kanten inde i akvariet.
Jeg bruger dem i mine 25 l fødeakvarier og ungerne falder under ud i akvariet og hunnen og kassen tages op når hun er færdig.


Et filter skal naturligvis renses når det er stoppet til.
Du skyller filtermaterialet i lunkent rindende vand til det er pænt rent.
Du skal også gøre rent i rotorhuset.
Rens rotoren for snask og brug en vatpind nede i rotorbrønden hvor akslen sidder.

#3Skal der ikke pumpe/filter i, i det der skal hænge uden på akvariet?
Mener du det nye som de har i plantorama som der snakkes om i tråden om hjemmelavede fødekasser?
Den skal hænge udvendigt og drives af en luftpumpe. Den tror jeg er meget smart.

Fødekasser er dog ikke beregnet til at opdrætte fisk i, kun til at redde dem fra at blive ædt af de andre voksne fisk.

bubi117 — 20. februar 2010, 23:55

det ville også være en god ide og få sig en luft pumpe en lille en og så slange og en luft sten det virker fint for mig du kan bare kigge i min profil der hvor der er mange fisk er bitte små ungeer jeg har i et 20 L. med luft sten og et bitte varme legme ikke det er nødvendigt 🙂



hilsen nicklas

Millefisk — 20. februar 2010, 23:55

Tak for svar.

Det er en fødekasse, jeg opdrætter dem i. Altså min mening var, at de skulle være der i, indtil de var store nok til ikke at blive ædt.

Vi er stadig meget nye i det med fisk, så alt min viden har jeg her fra og fra den dyrehandler, hvor jeg har handlet det hele.

Jeg troede, at den du linkede til, sad på kanten. Derfor spørgsmålet om pumpen.

Kan det passe, at jeg skal rense filteret 1-2 gange om ugen?

Villads — 21. februar 2010, 00:27

At opdrætte fisk i fødekasser er nok den dårligste metode der findes, så det er ikke så sært du har problemer.
Et akvarium på 25 liter vil give jer en langt bedre oplevelse.

Det lyder ikke godt hvis dit filter skal renses så tit.
Hvilket filter er det?

Millefisk — 21. februar 2010, 00:54

#8 Jeg kan ikke lige komme ind og kigge nu, da datteren sover der. Men vi købte et færdigt sæt med akvarie, lys, varme og filter/pumpe.

Vi må jo lære af vores fejl så. Jeg puttede dem bare i kassen for at skåne dem for at blive fiskeføde. Vi er lidt ømme overfor dem, da det er de første unger, vi har fået.

Villads — 21. februar 2010, 01:03

Den skal jo helst kunne køre mindst en måned mellem hver rensning og de pumper der kommer med sættene plejer da også at virke rimeligt.
Bare tjek det i morgen så ser jeg på det.

Klart i er ømme over dem, men man må også være realistiske.
Det kniber somme tider lidt i butikkerne.

Millefisk — 21. februar 2010, 01:06

Tak, kigger i morgen og vender tilbage.

Bruger #844477 — 21. februar 2010, 06:53

Hvis du skal rense din pumpe så tit, kan det være fordi du fodre for hårdt.. Det vil også forklare hvorfor dine guppy unger dør..

Skift 50% af dit vand og gentag det om en 3-4 dage.. Derpå fortsætter du bare med at skifte 25% hver uge. Tjek lige hvor meget du fodre.. Dine fisk skal spise op rimelig hurtigt efter et par minutter skal maden være væk.. Det gælder dog ikke mallepiller.

Når du fodre er det en god ting at tænke.. Lidt men tit...

Millefisk — 21. februar 2010, 10:00

#12 Det vil jeg lige tænke over. Har faktisk svært ved at finde ud af, hvor meget de skal have. Men synes faktisk, at de spiser det meget hurtigt.

Forleden dag kom vi begge til at fodre om morgenen. Og jeg kunne i hvert fald ikke se på fiskene, at de havde fået.

Lidt anderledes med babyerne, hvor der faktisk ligger bundfald efter maden. Så måske er det der, årsagen skal findes?

#10 Jeg har ikke taget pumpen op, så er ikke 100% på, hvad den hedder. Men synes, at der står "Hailea"? kan det passe? Ellers må jeg lige fiske den op, for kan se, at der er noget mere.

Villads — 21. februar 2010, 10:48

Den har vi lige haft oppe og vende på DGK's forum og Bo siger den er udmærket.
Akvariet er måske købt i BILKA?

Hvis du ikke fodrer for hårdt kan det være at du bare for ivrig med rensningen.
Du skal ikke rense før der er tydeligt nedgang i flowet eller hvis du kan se at svampen er helt fyldt med skidt. Hvis den er gennemsigtig ind til svampen.

Du kan lære om fodring ved at tage f.eks en teskefuld foder fra og fodre med det i små portioner mens du sidder og iagttager dem.
Så længe de æder som vilde kan du give mere. På den måde får du hurtigt en fornemmelse af hvor meget de kan æde, og guppyer, især hunner, kan æde ganske meget.
Når du har maller skal der jo også falde en del ned på bunden til dem.

Lidt anderledes med babyerne, hvor der faktisk ligger bundfald efter maden. Så måske er det der, årsagen skal findes?
Det her er lige præcis et af problemerne med at opdrætte fisk i fødekasse. Vandet snavser hurtigt til på den måde og alskens dårligdom får frit spil.
Det er denne her ikke sandt? http://www.hailea.com/e-hailea/product1/HL-BT400.htm

Millefisk — 21. februar 2010, 11:10

Jo, det er lige præcis den. Og den er købt i Bilka.

Må øve mig i det med fodringen, men synes jo netop, at de er som vilde hele tiden, lige meget hvor meget jeg giver. Selv den dag, hvor de fik to gange morgenmad. Jeg kunne bestemt ikke se, at de havde fået en gang.

Jeg synes jo netop, at flowet bliver meget dårligt meget hurtigt. Men vil skille den ad en af dagene og rense den godt som beskrevet i #5.

Og så vil jeg fange babyerne i en skål og gøre babyakvariet godt rent. Og så vil jeg se mig om efter et lille akvarium, jeg kan bruge til opdræt.

Tusind tak for hjælpen:-)

Villads — 21. februar 2010, 11:15

Ja velbekomme.

Det er helt typisk at guppyerne kan æde meget mere end man forventer, så prøv dig frem og se hvor meget der skal til før de sætter tempoet ned ved foderet. De må gerne få tykke maver.

Måske kan det i sidste ende betale sig at få en mere effektiv/større pumpe/filter.
De der kommer med startersæt er jo på grund af prisen så små og billige som muligt.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.