Foder til Sommerfuglecichlide yngel

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

MieHee — 14. februar 2010, 11:56

I nat klækkede ca 200 Sommerfuglecichlideæg, og de ligger nu og vrikker med halerne. Jeg regner med at fodre dem med nyklækkede artemia, når de har opbrugt deres blommesæk, men pga deres meget lille størrelse, er jeg kommet i tvivl om de overhovedet kan gabe over sådan en "stor" artemia???

På forhånd tak for hjælpen! 🙂

Proplayer — 14. februar 2010, 12:47

http://www.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Mikrogeophagus_ramirezi

giv dem cyclops, artemia og knust flagefoder.

MieHee — 14. februar 2010, 16:37

Jeg har skam læst artsbskrivelsen. Mit spørgsmål går på om de kan gabe over en nyklækket artemia, eller om der skal mindre foder til i starten. Cyklops og knust flagefoder tror jeg ikke er helt ideelt når de endnu er så små.

Bruger #971132 — 14. februar 2010, 16:52

#1
De har vel samme størrelse som en nyfødt guppy? Jeg fodrer unger op med afskallet artemia uden problemer what so ever 🙂

MieHee — 14. februar 2010, 17:39

#Altså har du fodret sommerfuglecichlider op på afskallet artemia? Jeg synes bare at have læst at det kan være svært at få dem til at tage dødt foder, når de er helt små.
Tror de er lidt mindre end en nyfødt guppy...

jjoensen — 14. februar 2010, 17:46

undskyld at jeg skifter emne.
hvad har du gjordt for at få dem til at yngle?

sølvpil — 14. februar 2010, 17:53

#1
Et godt småt foder der lever, er microorm.
Det er et foder der er lavet på gryn, gær og lunken vand (stue temperatur), men det kræver du finder en som har en start klat.
Fodrer mine Apistogramma unger med det, og det ved jeg fra andre også er godt til sommerfugle unger.
Du kan roligt fodre dem med afs. artemia også.
Stort tillykke 8-).

Bruger #971132 — 14. februar 2010, 18:01

#5
Nej, det har jeg ikke, men kunne ikke forestille mig, at de ikke ville tage det.

MieHee — 14. februar 2010, 20:31

Jeg må prøve med nogle nyklækkede artemia, og hvis ikke de kan gabe over det, har jeg lidt NobilFluid liggende.

#7 Er microorm mindre end nyklækkede artemia?

#6 Jeg har såmænd ikke rigtig gjort noget for at få dem i gang. Det er første gang de lagde æg, hunnen er ca et år gammel, og hannen er vist ikke engang et halvt år. Hannen er endnu ikke fuldt udvokset, men de kunne åbenbart ikke vente. 😉
Jeg har dog ikke ladet dem passe æggene selv, da jeg i denne weekend er ved at flytte, så tænkte at det var eneste chance for at prøve at få noget ud af det, hvis jeg fjernede æggene.

sølvpil — 14. februar 2010, 20:38

#9
Har ikke selv prøvet nyklækkede artemia, men microorm er småt (meget småt) som jeg ser det.

MieHee — 14. februar 2010, 20:41

Jeg når nok ikke at få fingre i en klat microorm, så jeg håber at de kan tage de nyklækkede artemia.

Men indtil videre tak for jeres svar! 🙂

sølvpil — 14. februar 2010, 20:45

Okay, der er iorden.
Har googlet lidt og skriver du "Springhalen.dk", så er der en god beskrivelse over de forskellige emner.

MieHee — 14. februar 2010, 20:52

Mange tak for det gode link!!!

MieHee — 18. februar 2010, 17:50

Så er de små kræ blevet fritsvømmende, men til min store forfærdelse er de for små til at tage nyklækkede artemia! Jeg har derfor prøvet at give dem noget meget fintsmuldret flagefoder, og det ser ud som om de nipper lidt til det. Men der er også en del af dem der svømmer/flyder i en stor klump helt oppe i overfladen, så måske det er for tidligt jeg er gået i gang med at fodre? Vil i mene at jeg kan fodre med det fintsmuldrede flgefoder i et par dage, indtil de kan tage de nyklækkede artemia, eller hvad søren skal jeg stille op??
Det Nobilfluid jeg troede at jeg havde liggende, har jeg desværre ikke alligevel... 🙁

maciej.P — 18. februar 2010, 19:30

du tager en lille håndfuld flagefoder og kommer i en nylon strømpe, så dybber du nylonstrømpen i vandet, mens du presser så får du det fineste foder, bruger jeg selv, til apistogramma unger,

MieHee — 22. februar 2010, 21:46

Tid til en opdatering.

Efter ca et døgn med lidt fagefoder-smulder, begyndte de at kunne tage nyklækkede artemia. Jeg fodrer dem nu så ofte jeg kan, og de tager godt for sig af retterne. De vokser dog temmelig langsomt, når jeg sammenligner med det kuld Scalare der klækkede for næsten to måneder siden, men fremad går det da. 😉

Der er desværre ca 15 stk der i løbet af et par dage er blevet suget fast på pumpen, hvor jeg har fundet dem døde. Jeg gætter dog på at de var svage i forvejen, da det ikke ser ud som om de tilbageværende har problemer med suget fra pumpen. Men alt i alt tror jeg stadig der er over 200 tilbage, så det er jo bare fedt!!! 😛 Håber virkelig de klarer den!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.