Jeg var så smart at sælge mit akvarie for et par måneder siden, og det har jeg selvfølgelig fortrudt. Men det har så givet mig mulighed for at starte helt forfra med nye fisk. Det er blevet Betta albimarginata valget er faldet på. Jeg er for nylig flyttet til Århus, så vil lige vide lidt om hvordan vandværdierne her i byen er? Kan vandet hernede bruges til Betta albimarginata fra start, eller skal man gøre noget specielt ved det? Derudover hvad ligger der så af akvariebutikker her som jeg på tjekke ud?
Jeg ved ikke hvad værdierne præcist er i Aarhus, men jeg ved at det er hårdt og derfor vil blive nødvendigt at behandle, hvis albierne skal yngle. Det skal være blødt og gerne lidt surt (til det bruges gerne ketapangblade)
Jeg bruger selv poly vandbytter til at blødgøre vandet og så 2 store ketapangblade pr. 50Lvand/måned.
Jeg fik mit første kuld i går efter at have brugt vandbytteren (ionbytter til 49kr), da de tidligere kuld ikke klækkede.
Skøn fisk - håber at du finder nogen i Aarhus. Ellers har han dem ved Hinnerup ved http://pandaplus.dk/kontakt.htm til 150kr pr. par.
Turner — 24. januar 2010, 15:47
Lidt surt vand. Så skal jeg igang med at filtrerer over spagnum også eller hvad?
malibali — 24. januar 2010, 15:55
#4 Det gør jeg ikke. Jeg ved ikke hvor vigtig pHen er for dem. Det må der nogle mere erfarende på banen med, men det er lykkedes mig bare ved hjælp af ovenstående.
Ketapangbladene skulle sænke pH en smule(eller en del? - ved det ikke) samt indeholde en masse gode stoffer for både det ene og det andet.
Hvis du gerne vil have en mundrugende betta uden "besværet", er Betta simplex et kig værd... De har lige avet her i rent Aalborgensisk vand med en kH på 12 og pH ca. 8-8.5
Turner — 24. januar 2010, 16:02
At smide lidt blade i vandet hver måned er vist lige til at overkomme 🙂 tror jeg forsøger mig med Albimarginataen når jeg lige får fat i et akvarie.
Inquisition — 24. januar 2010, 16:12
Jeg kan anbefale dig at anskaffe dig Akadama som bundlag. Det bliver ellers brugt til Bonsai. Jeg bruger det selv i mine rejeakvarier og jeg er meget begejstret for effekten på vandet. Det blødgør dit vand og gør det let surt...
SogneprQsten — 24. januar 2010, 16:24
Jeg ville blot smide en nylonsok med spagnum i, spagnum har også ionbytte effekten, plus det gør vandet en anelse surt.
held og lykke med projektet-
malibali — 24. januar 2010, 16:55
# 7 og 8... Er der een af jer, som kan forklare hvordan et bundlag/spagnum kan virke blødgørende og i så fald hvor godt det virker? Jeg har noget svært ved at forestille miig det, men vil meget gerne blive klogere 🙂
Turner — 24. januar 2010, 17:19
Jeg har fundet sådan nogle ketapang blade på ebay, ved dog ikke om det er billigt. Men de sendes fra Thailand. Der er vist et eller andet med import af planter fra udlandet som man skal være obs på. Hvordan med sådan nogle blade?
KK Norring — 24. januar 2010, 17:26
Der er ikke noget problem med at importere tørrede ketapangblade fra østen. Det er meget fornuftigt af dig at du har anskaffet dig dem. De er med til at skabe et godt miljø til albierne. Du kan også bruge visne bøge og egeblade sammen med ketapangblade.
Vandværdierne i Århus ligger på omkring 16-17 GH og en pH på mellem 7,6-7,8. Det kan svinge lidt da Århus Kommunale Værker blander vandet fra alle boringer, og værdierne svinger lidt i forhold til hvilke boringer der lige bliver brugt.
Det århusianske vand er udmærket til at holde Betta albimarginata i. Måske er hårdheden lige en kende i overkanten til opdræt, men til hverdag er der ikke noget problem. Hvis du har adgang til regnvand kan du blande lidt af det i. Forholdet 2 dele ledningsvand og 1 del regnvand skulle kunne gøre det. Alternativt kan du bruge osmosevand eller demineraliseret vand.
Du kan læse mere om albier ved at følge linket i min signatur
malibali — 24. januar 2010, 17:28
Jeg har købt mine her http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=3768 ... Hvordan det er med told, regler for ind/udførsel ved jeg intet om - jeg er ikke nået så langt endnu 😉
Turner — 26. januar 2010, 14:51
Er der noget bundlag de foretrækker frem for andet? Eller er det op til mig.
KK Norring — 26. januar 2010, 15:59
Bundlaget er ikke så vigtigt. Det afhænger nærmest af hvilken form for plantevækst du tilstræber. Rodfæstede planter kræver jo et nogenlunde lag ikke alt for fint bundlag. Jeg bruger som regel bare et tyndt lag sand, dækket med et godt lag nedfaldsløv. Men jeg bruger også kun javamos og flydeplanter..
Ketapangbladene fra Akvarie West er rimelige i pris og topkvalitet.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.