Fisk til 100 liters akvarium?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Lillian — 31. december 2009, 17:18
Ja så er der endnu en nybegynder på banen: Min mand og jeg gav vores 8 årige søn et akvarium i julegave. En "opstartspakke" fra Pacific med et 96 liters akvarium. Efter at have studeret, først og fremmest i de spændende debatter på denne side, har vi opstartet akvariet - og krydser nu fingre for at alt går som det skal.
Igår hentede vi så de første fisk dertil. Det blev til 5 stk. platyer (nogle små orange/røde nogen), 5 stk. ballon-mollyer, 4 stk. gurami og 5 stk. Maller (ikke sugemaller, men sådan nogle der går på bunden). Efter godt et døgn er de alle i live 😛 og de ser da glade ud 🙂 (vi ved ikke så meget om af aflæse deres adfærd - endnu.....). Ifølge sælgeren skal vi vente med sugemaller til der er kommet lidt alger.......
Sælgeren oplyste os at der er rigelig plads til flere fisk - men jeg lagde vægt på at starte i det små, og at vi ville have fisk med "stor succesrate = lille dødelighed" (vi erkender blankt at vi er novicer på et vanskeligt område!).
Vi har læst os til at der er nogle fisk man helst skal vente med at købe til akvariet er rigtig indkørt - efter 3-4 måneder, og derfor har jeg "advaret" sønnen om at han nok må vente lidt med at få flere fisk. Men der er ingen tvivl om at akvariet kan "bære" flere fisk - og gerne nogle med mere størrelse på.
Så spørgsmålet er: Hvilke fisk med mere størrelse kan I anbefale? Og hvornår er det forsvarligt at komme flere fisk i? (akvariet iøvrigt består af 3-4 mm. bundgrus, et par dekosten/hus/kranie samt ialt 9 mindre assorterede planter).
Og så det måske/måske ikke, dumme tillægsspørgsmål: Kan man købe fisk pr. postordre? Er der nogle som sender fisk der er pakket til at klare turen til Bornholm?
Håber I vil svare - på forhånd tak. Jeg vender nok tilbage.
Lillian og søn.
jery — 31. december 2009, 17:28
For øjeblikket er det efter min mening nok en god idé lige at afvente og se, hvordan det går med nuværende besætning.
Gurami kan blive en stor fisk - ved I, hvilken slags det er?
Mr.Frog — 31. december 2009, 18:33
Jeres akvarie er næsten allerede fyldt op fiskemæssigt.
Vive — 31. december 2009, 20:40
Lillian — 1. januar 2010, 10:16
Tusinde tak for svar. Desværre ved jeg ikke hvilken art gurami der er tale om - men nu har jeg søgt på forskellige sider med fotos, og mener bestemt det ligner 2 stk. blå og 2 stk. guld-guramier. Det er måske kun en ægte nybegynder, der ikke forhører sig om hvorvidt fisken er udvokset og hvor store de egentlig bliver. Hvis der er tale om hhv. guld- og blå - er det så korrekt at de bliver 10-12 cm.?? Så kan jeg godt se, at jeg har fisk nok allerede nu. Men pt. har vi jo ikke mere end knap "50 cm. fisk - ialt" og er der ikke en tommelfingerrel om "100 cm. fisk i 100 liters akvarium?" Hvor gamle er fisk førend de er udvokset?
@Jery: Kan jeg forvente at jeg selv kan transportere fisk fra Sjælland til Bornholm? Hvor længe kan de forsvarligt overleve i en plastpose?
@Vive: "Vores sælger" oplyste at Gubyer ikke er så nemme endda - og at det vil være bedst at vente med dem til efter 3-4 måneder. Lyder det rigtigt?
Hm.....det lyder utrygt at de dekorationsting man køber i butikkerne er giftige for fiskene - men det er der jo mange andre ting der også er, desværre.
Godt nytår til jer.
Lillian
devilcricket — 1. januar 2010, 15:09
Ang. Transport af fisk.. Når jeg køber fisk, har jeg gerne en slags termo-papkasse med... Der kan de som godt holde ihvertfald 12 timer...
Men held og lykke med den nye hobbie... Han bliver glad for det..
Mr.Frog — 1. januar 2010, 15:41
5 Platy af 5 cm = 25 cm
5 Ballonmolly af 5 cm = 25 cm
4 Gurami af 10 cm = 40 cm
5 Pansermaller af 3-4 cm = 17
Det er ca 107 cm fisk.
Lillian — 1. januar 2010, 16:10
@Mr. Frog: Størrelsen på fisk.......det er fra hoved til halespids - ikke? Måske jeg bare har fået babyer, men platyerne og ballonmollyerne er ikke mere end højst 3 cm. Guramierne er nu 3-5 cm. (der er én jeg vurderer til at være 5 cm.). Mallerne er 2-3 cm.
Men jeg kan godt se at hvis det er unger jeg har købt - det er måske normalt? - ja, så er der rigelig med fisk i udvokset tilstand. Hvor lang tid er en fisk om at blive udvokset??
@devilcricket: Jeg har også på fornemmelsen af at det her bliver en hobby for lang tid - selv sætter jeg mig foran akvariet, og straks daler pulsen - det er så beroligende......
Tak for jeres svar.
devilcricket — 2. januar 2010, 13:13
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.