Hvorfor være så forsigtig med fisk?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

E1smiley — 30. december 2009, 14:52

Nu har jeg haft fisk ca. 2 år
Jeg hører mange siger at man skal behandle akvariefisk "som et råddent æg der ikke må gå i stykker".
Jeg har aldrig selv været særlig forsigtig med mine mine fisk, mht til temperatur, svingninger i vandkvalitet, og konsekvent "sulte" fisk i 2-3 dage en gang hver 3 uge.
Til det oplever jeg ofte, at hvis der kommer nye fisk, så er der nogen som dør. Men min tankegang er at de burde slet ikke have overlevet så lang tid som de har gjort. For hvis man kigger ude i naturen, så oplever de ofte dramatiske temepratursvningninger, og følge deraf forringet vandkvalitet med mangel på føde.

Dermed ikke sagt at mine akverier er beskidte, eller noget. Men man får stærkere fisk ved at lade dem opleve svingninger i deres habitat. (ifølge mig)

Så rent generelt - hvorfor er der så mange der går op i at deres akvarier er konstant på 25 grader, foder 2 gange om dagen, og skifter 50% vand hver uge. Er det ikke at gøre fiskeracerne en kæmpe bjørnetjeneste?

DeeJay — 30. december 2009, 14:56

Du har fat i noget af det rigtige 🙂

Park — 30. december 2009, 14:57

Det er heller ikke alle der er sådan! Mine kan godt få lov til at sulte i op til 4 dage!!! 😉 Og de går uden varmelegeme, så det følger stuens temp! Men vandskiftene skal overholdes - det bliver de også i naturen!!! 😉

E1smiley — 30. december 2009, 15:04

jo jo - der skal være vandskfit, og de må gerne falde som perler på en fin snor- i en periode... Men i naturen finder du ikke at der konsekvent bliver skiftet det samme antal liter hver uge. Det sker i en cyklus...

Park — 30. december 2009, 15:07

Men i naturen har du også en meget større buffer-kapacitet end i akvariet! 😉

Jan Persson — 30. december 2009, 15:09

[citat]jo jo - der skal være vandskfit, og de må gerne falde som perler på en fin snor- i en periode... Men i naturen finder du ikke at der konsekvent bliver skiftet det samme antal liter hver uge. Det sker i en cyklus...[/citat]

Det kan du ikke sige så entydigt. Mange akvariefisk lever i vandløb (Amazonas f.eks.), hvor vandet konstant bliver skiftet 24 timer i døgnet.

E1smiley — 30. december 2009, 15:14

6# ok - den kan jeg godt sluge.
Mit udgangspunk er "sø/vandhuldsfisk"

Bruger #971132 — 30. december 2009, 15:20

Man vil jo også gerne sine fisk det bedste. Mennesker kan da også leve nogle dage uden mad, men vi vil jo gerne spise noget - sådan tror jeg også fiskene har det.
Mht. temperatur ønsker vi jo bare at den er så tæt på den, fiskene har i naturen, for at give fiskene optimale forhold. Men temperatursvingninger kan til tider være godt, da det får mange fisk i ynglehumør med et koldt vandskifte.

Jan Persson — 30. december 2009, 15:21

#7 - her er udgangspunktet jo også et helt andet.

Vandhuls fiskene, som f.eks. Kihli og labyrintfiskene bliver jo født en kæmpeflok i et lille vandhul. Ofte er det så kun en enkelt eller 2 der overlever, lægger æg og fortsætter cyklusen.

Hos den lokale dyrehandler kan du ikke lige forvente at få den stærkeste ud af flokken, der kan overleve de ekstreme forhold i en sump/vandhul - derfor er du nødt til at byde den eller de fisk du nu har fået nogle optimale forhold for at alle kan overleve og ikke kun den/de stærkeste. Med mindre da du har for mange penge 😉

E1smiley — 30. december 2009, 15:28

9# Jeg er enig. Men burde man som akvarist ikke tilstræbe sig at få en stærk race, og "sluge" tabet man får, istedet for at fremavle en svag race, som kun kan overleve et klinisk miljø. Ifølge mig, så burde det være i alles interesse hvis de svage dør, og man får en stærk stamme som efterligner de naturlige kompetencer bedst muligt.

BS — 30. december 2009, 15:46

Hm. Der er lige så manger meninger om vandskifte som der er akvarister. Det vil vel altid være individuelt hvor ofte og hvor meget der skal skiftes. Det afhænger af akvariets størrelse / besætningen / filtreringen og hvilket foder man anvender.
Mange lærer med tiden at se på deres fisk hvornår det er tid til vandskifte. Om sommeren kan der godt gå 6 til 8 uger imellem at jeg skifter vand, og så skifter jeg endda kun ca 20%. Jeg har Discus og Altum som mange mener er meget krævende mht vandkvalitet, men læser man om fangst ture i deres habitat, så vil man opdage at der kan være ekstreme svingninger i vandkvaliteten. Mange af de fisk som vi holder fra de sydamerikanske floder lever i temmelig stillestående oversvømmede områder. F.eks så blev der fanget altum scalarer i en lille pyt der var stærkt forurenet af pattedyrs ekstrementer. Vandet var totalt ugennemsigtigt og altum scalarene havde mistet deres striber i det grumsede og forurenede vand, men de levede i bedste velgående :-)
Under min udstationering i Afrika har jeg selv fanget maller og cichlider der lå og sprællede i små vandpytter så der kunne man tale om ekstreme forhold.


Så på en eller anden måde så kan jeg godt følge din tankegang #1

jacob — 30. december 2009, 17:04

#1 Du skriver "race" men du mener helt sikkert art 🙂 Hvis du (eller andre) har brug for mere viden omkring, art, slægt, familie osv kan følgende artikel anbefales http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/show/?ID=Fisk_i_zoologien:_sammenh%C3%A6ngen_art,_sl%C3%A6gt,_familie God fornøjelse 🙂

Slammers5k — 30. december 2009, 17:49

Jeg syntes ikke man burde blande de akvariefisk man har derhjemme sammen med dem i naturen, det ville da være helt tosset at ændre den måde man skiftede vand m.v. fordi fisk har det ringere i naturen.

Da du har købt/fået fisken tager du også ansvaret for dens pasning og helbred og det medfører at du behandler fiskene godt, uanset om de er grimme eller lever i et mudderhul i Afrika.

Ønsker man naturlige forhold for dyrene så lad vær med at holde dem i fangeskab, ellers for guds skyld gør da dit bedste for at dyrene har det godt.

furius — 30. december 2009, 18:22

Tror nu også det har med akvarie størrelse og held at gøre.
Mit 120 L kører så som så, visse fisk trives, men de gubbier jeg har overtaget dør på stribe, samtidig med der altid er yngel fra dem ??
Men mine flyvende ræve trives fint, de fejler aldrig noget ,det sammen gælder neon fiskene.. Planterne er der kun en slags som overlever, resten bliver hullede og går i opløsning uanset hvad jeg gør.*doh*

I mit 325 L trives alt, det har kun kørt et godt år, planterne gror, fiskene trives og yngler, jeg har aldrig støvsuget bunden, for der er aldrig skidt i gruset. jeg skifter vand men der kan gå mrd. imellem som regel nøjes jeg med at fylde op , når der er fordampet en 30 l.. Tror jeg har haft 3 måske 4 døde fisk siden sep 08 hvor jeg fik gang i akvariet..

Bruger #936237 — 31. december 2009, 17:19

Jeg tror vi har flere fisk pr L end i naturen, så den tættere population skaber mere affald og giftstoffer, der hurtigere påvirker fiskene. Det er nok en uddybing af #5.

Desuden vil vi gerne have de dyre fisk til at leve længere end i naturen, så den gamle tradition med af skifte end del vand ugentligt er sikkert det sikreste og det skader jo ikke. Vander kommer vel så også til at lugte mindre af 'akvarie'.

Men i stedet for at lave generelle vandskift, renser du så bundaffald op med en slamsuger?

jery — 31. december 2009, 17:48

#1: tja - jeg tilstræber nu, at fiskene får så optimale forhold som muligt under de givne omstændigheder.
Jeg er ikke specielt interesseret i, at en malle, der har kostet en halv måneds husleje, stiller træskoene - ligesom det da ville være død-ærgerligt, hvis min gupse-stamme gik samme vej.

Villads — 31. december 2009, 17:50

Jeg tror du misforstår noget smiley.
Den enkelte fisk bliver ikke stærkere af at blive mishandlet.
Ved opdræt af en art kan man som opdrætter gennem årene udvælge avlsfisk efter forskellige kriterier og dermed føre stammen i den retning man ønsker hvad enten det er flotte farver,høj alder eller stor størrelse.En stamme opfatter jeg som de fisk af en art man arbejder med i sit akvarierum.

Når du køber en flok fisk og slår halvdelen ihjel på grund af dårlig pasning opnår du ikke noget særligt.Først hvis du arbejder med de fisk i en årrække kan du tilføje og forstærke egenskaber eller lave en stamme af sygelige stakler,alt efter hvad du går efter.

Hvilke fisk arbejder du med?

E1smiley — 1. januar 2010, 14:29

Jeg tror I misforstår mig.
Jeg mishandler ikke mine fisk - Jeg passer og plejer dem, skifter vand 30 % vand 2 gange om måneden, foder dem med levende foder, flage foder osv, og holder dem på en god temperatur!
MEN! jeg ser ingen fare i at man i perioder ikke skifter vand, ikke foder tit, og gerne må opleve svingninger i temperatur, som en god sommervarme, og lidt køligere om vinteren. Fisk er ikke sarte, de kan tåle meget - og dem som ikke kan tåle "daglig brug", ja dem skal man stoppe med at pylrer om, for de burde slet ikke leve.

jeg har gedetandkarper, (platyer, guby - foderfisk) og jeg har betta splendens. Det her indlæg skal BESTEMT ikke tolkes som jeg at jeg ikke passer på mine dyr.

Villads — 1. januar 2010, 20:41

Nåhhh ja,men det er vist ret almindeligt.
Her på AS og på andre fora kommmer det let til at se ud som om alle er perfekte akvarister 24/7.

BS — 1. januar 2010, 22:42

Hej Smiley. En god tråd :-)
Selvfølgelig vil man gerne passe sine fisk på bedst mulig måde, men hvordan undgår du "overkill" såsom f.eks at skifte 30% vand om ugen i sine akvarier blot fordi at en eller anden har fortalt dig at det skal du gøre for at dine fisk har det godt? Det kunne hænde at netop dit setup kun behøver et 10% månedeligt vandskifte for at fiskene trives i bedste velgående. Nogle grundige og teknisk velfunderede akvarister vil ved hjælp af vand analyser kunne finde den nødvendige balance, mens andre erfarne akvarister kan aflæse deres fisks velbefinden blot ved at observere deres adfærd og f.eks gællebevægelser.
Selvfølgelig vil man rådgive til den "sikre side" med hyppige og store vandskift, men behovet for vandskifte vil altid være individuelt. For 35 år siden da jeg fik mit første akvarie, der havde "gennemsnitsakvaristen" eks 4 store scalarer plus stimefisk i et "stort" 85 liters akvarie og vand var i hvert fald ikke noget som man skiftede, men blot noget man "toppede op"en gang i kvartalen når der var fordampet et par cm. Fiskene levede i bedste velgående og i mange år på den samme slags ensidige tørfoder.
Heldigvis (især for fiskene) er der sket meget siden da og fiskene har som regel langt bedre forhold i dag idet at langt de fleste akvarister idag har langt bedre viden om deres hobby pga gode forums som f.eks akvarie siden og det langt støre udbud af varieret foder og udstyr.
Måske nogle af de erfarne herinde kan fortælle os lidt om hvordan de finder frem til den optimale vedligeholdelse af netop deres akvarie?

MVH BS

Sørenrd — 1. januar 2010, 23:32

Som der bliver skrevet, så er der mange holdninger og meninger om dette. Jeg vil tildels give dig ret i at temperaturen på vandet i bund og grund ikke burde ligge konstant, og især ikke på 25 grader, hvis man har fisk der kan gå ved mindre. Mange fisk har også et rimelig temperatur interval, så de ville sagtens kunne gå ved flere forskellige temperaturer.
Fisk er hårdføre dyr, som godt kan leve under forhold som de ikke nødvendigvis ville opleve i naturen, men det betyder jo ikke at de trives. Nogle folk tror jo at fordi en fisk lever i vand, så kan man smide den i alt slags vand. Jeg vil mene man skal sætte sig ind i fiskene behov og krav og så prøve at efterleve dem så godt man nu kan. Ellers skal man ikke have fisk!
Men fordi fisk i naturen kan opleve vand som er "dårlig" kvalitet, så synes jeg ikke at de nødvendigvis skal det i akvarierne. Naturen går sin gang og er meget mere kompliceret end vores akvarier nogensinde vil blive. Naturens opgave er; den skal have arter til at overleve, arter til at uddø og nye arter til at opstå. Vores akvarieverden handler i den grad også om ting, som kun vedrøre mennekser (f.eks. økonomi). Derfor vil jeg mene at man ikke kan sammenligne :-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.