Entacmaea quadricolor og lys

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

MrChaos — 15. december 2009, 09:18

Hej

Jeg købte mig sådan en Entacmaea quadricolor igår og satte den i mit akvarie, til at starte med gik den op på mit sideglas på akvariet, og derefter op på en af mine levende sten, men her til morgen da jeg tændte mit lys i akvariet, begyndte den at gå ned bag den sten som den sad på og der er noget skygge fra min cirkulationspumpe, er det fordi mit lys er for skarpt til den eller kan det være min eremitkrabbe der har irriteret den for meget, fordi den er nemlig på samme sten ?
Jeg har kun 1 x T8 Aquastar 10.000 kelvin på.
Akvariet er på 112L

MrChaos — 15. december 2009, 09:29

Her er lige et par billeder af det :



AndersGS — 15. december 2009, 15:40

Anemonen vil bevæge sig rundt indtil den er tilpas. En anemoner der altid flytter skal forstås som en anemone der ikke er tilfreds med en eller flere faktorer i akvariet.

Men det er helt normalt at foden sidder i en hule eller sprække, således anemone kan trække sig i sikkerhed. Når først den puster sig op vil den komme frem. Selvom de ser små ud kan de blive enormt store, når først de puster sig op.

MrChaos — 15. december 2009, 15:44

Mange tak for dit svar Anders, ja i må sgu undskylde jeg stiller så mange spørgsmål, men der er jo så mange forskellige faktorer i saltvand som man skal sætte sig ind i, og hvis man ikke spørger om det man er i tvivl om eller ikke rigtigt kan finde på nettet, så får man jo heller ikke noget at vide 😀

AndersGS — 15. december 2009, 15:54

Nej, der er mange faktorer.

Fx. Så kan en anemone ved højt stress(fx. ved indfangning fra revet) smide sine zooxantheller. Men anemonen kan leve i op til 9 måneder uden dem, og man kan ikke se det på anemonen. Så i princippet er det knald eller fald hver gang man køber en anemone. Men sådan er det jo selvfølgelig med det meste 😀

MrChaos — 15. december 2009, 16:05

Ja okey det kan jeg godt se, men nu må jeg se hvordan det kommer til at gå med den, men jeg kan forstå de er svære at holde 🙂
Men hvis den nu skulle gå hen og dø i akvariet, kan den så vælte det hele ?
fordi jeg har læst noget om at nogen anemoner kan vælte et helt akvarie hvis de går hen og dør på grund af deres gift.

MrChaos — 15. december 2009, 16:07

Og lige en anden ting, så har jeg monteret et armatur mere i min lyskasse, fordi jeg snakkede med ham forhandleren idag som jeg var oppe hos igår, om at 1 x T8 Aquastar på de der 10.000 kelvin ikke var nok lys, så nu har jeg 2 x T8 Aquastar i, er det nok lys indtil videre, indtil at jeg får råd til at skifte til T5 eller HQI ?

AndersGS — 15. december 2009, 16:12

Nja, de er jo i princippet ikke svære - vandet skal bare være i orden.

Det er nu ikke pga. giften de vælter akvariet, men mere fordi at "snotklatten" går meget hurtigt i opløsning og det giver en enormt belastning på akvariet. Så hvis den hænger meget i en længere periode, så er det bedre af afskrive den, end at ende op med et akvarie der "dør".

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.