kampfisk ser træt ud

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

ham den nye — 15. december 2009, 07:54

ja min kampfisk ser træt ud. da vi så den i bytikken svømmede den rundt og var flot. det gjorde den også de første par timer i mit akvarium. men nu svømmer den ikke så meget og ser ikke så flot ud mere. og mit vand er ikke helt klart ved hvad der kan være grunden til de to ting ??

Slammers5k — 15. december 2009, 08:08

hvilken temp kører du med ?

jery — 15. december 2009, 08:38

Indlægget er flyttet fra 'Akvariesiden.dk - Nybegynder' til 'Akvariesiden.dk - Labyrintfisk' af jery

jery — 15. december 2009, 08:38

Var det ikke i går, du købte akvariet?

ham den nye — 15. december 2009, 08:53

nej i forgårs. og har puttet sådan nogle piller i så man kan bruge det efter 24 timer. og temp er på 26grader

c sørensen — 15. december 2009, 09:04

hvad er det for nogle piller? 24 timer lyder lidt underligt. Er det filterkultur i pilleform, du har puttet i? Det er godt nok. Men det tager altså lidt længere tid, før akvariet er kørt ind. En uge med filterkultur, så burde du kunne gøre det.

Men nu du har gjort det, så må du lave hyppige vandskift 1/3 et par gang om ugen til at starte med. Og tilsæt aqua life ved vandskift og filterkultur 1 gang om måneden. Hvad har du i af planter? Hvis ikke du har nogle hurtigvoksende, så skynd dig at få fat i enten hurtigvoksende stængelplanter eller fllydebregner. Den sidste kan kampfiskene gevaldig godt li Stængelplanterne kan også bare ligge i overfladen. Meningen er, at de skal optage overskydende nærrig fra vandet.

Jeg ville nu nok vælge 25 grader.

Hvor stort er akvariet?

Har du andre fisk i? Hvis ikke så vent med at putte flere i, til dit vand er på plads og akvariet er indkørt. Så kan du putte i lidt ad gangen.

c sørensen — 15. december 2009, 09:05

har lige set, det er et 54L.

ham den nye — 15. december 2009, 09:12

jeg har 11 små neon gubbier, 3 maller og en kampfisk. de piller jeg puttede i hedder "Bactozym" og der står i brugs anvisningen at jeg kunne tage fisk i akvariet efter 24 timer. jeg har 4 planter deri men ved ikke hvad de hedder. og så har jeg et dødsninge hoved og et stykke træ

c sørensen — 15. december 2009, 09:22

#8 er det neon eller gubby? Eller guppy med neonfarve? Begge både neonfisk og guppyer er sarte med vandkvaliteten. Så sker der dødsfald, ved du, at det er vandet (hvis ikke du kan se synligt tegn på sygdom, hvide prikker, manglende haler/finner osv.). Og så er det bare at skifte vand mellem 1/3 og halvdelen og gentage efter et par dage. Et 54L kan du godt skifte op imod halvdelen, når du har guppyer i. De kræver rent og frisk vand.

Husk når du kommer dertil, hvor du skal skylle filtret (det er gerne mellem hver 14. dag og en måned, når udstrømmeren aftager i kraft), at du skal skylle det i akvarievand, du har taget op i en spand til brug kun for akvarievand!! Du må ikke skylle under hanen. Så ødelægger du kulturen.

En anden ting er, at kampfisk og guppyer er en meget dårlig kombination. Du kan risikere, at kampfisken tager stykker af guppyhannernes haler - de ser dem som en konkurent. Men du kan være heldig, at din kampfisk ikke er så temperamentsfuld.

Er nogle af dine planter stængler? Eller er det blade, der går ud fra en rod eller græs?

ham den nye — 15. december 2009, 09:36

de tre af planterne har rødder og det er sådan nogle blade agtige nogen. og en af dem ligner noget langt græs. de sagde i dyrehandlen at det hed neon gubbier, og der gik kampfisken sammen med dem i samme akvarium. det er ikke neon gubbierne der er noget med, det er kampfisken der ikke er så skativ og frisk i farverne som i butikken. og vandet er ikke klart, det er sådan lidt "grumset grøn" hvis du forstår.

ham den nye — 15. december 2009, 09:37

men tror du det vil hjælpe hvis jeg skifter 1/3 af vandet ? eller halvdelen

c sørensen — 15. december 2009, 09:43

det kommer jo lidt an på, om det er flydealger. Så skal du vidst nok slukke lyset uden at skifte vand. Men det er der nok nogen, der ved mere om - har aldrig prøvet det. Jeg synes nu nok, det er hurtigt, hvis det er flydealger.

Men hvis det bare er uklart, så skal du skifte vand, ja. Kan du ikke tage et billede?

Jeg ville nu nok gætte på, det er fra bundlag måske, hvis du ikke har skyllet det? Har du det? Og hvad er det for et bundlag? Havde du puttet en rod i? Det kan nemlig også være den, der afgiver farve. Men så bliver det gulligt. Det bliver det et stykke tid, indtil farven er trængt ud. Men det er kun gavnligt for fiskene.

ham den nye — 15. december 2009, 09:46

tager lige et billed. men hvordan sætter jeg det ind ?

jery — 15. december 2009, 09:50

#12: de hedder nu populært "svævealger" - men det er det næppe allerede.
#11: skift 20-25% vand nu, igen i overmorgen, igen i over-overmorgen, derefter 2 gange på 1 uge og så fast ex. 1 gang om ugen.

ham den nye — 15. december 2009, 10:28

så har jeg taget nogle billeder.

ham den nye — 15. december 2009, 10:29

det er lidt svært at se det for det er taget med min mobil. men håber i kan hjælpe mig

c sørensen — 15. december 2009, 10:41

#14 nå ja selvfølgelig svævealger- jeg havde lige flydebregner i tankerne...😉

ligner meget skidt og møj fra bundlag. Jeg ville også følge jerys vandskift. Men vælge 1/3 nu istedet.

redep — 15. december 2009, 10:45

Og fyld akvariet helt op, det er pænest... Og planterne har det bedst med at komme ud af potterne og ned i bundlaget...🙂

jery — 15. december 2009, 10:51

Og flyt filteret op, så der kommer bevægelse i vandoverfladen.

ham den nye — 15. december 2009, 11:20

har lavet det lidt om og skiftet vandet nu. og lagt en ny af de der piller i for det nye vand hurtigere bliver bedre for fiskene. hvis det er jeg tager filter udgangen op over vandet ? så det kommer som sådan en stråle ned i vandet 😀 og vand skiftet 1/3

c sørensen — 15. december 2009, 12:09

ligger kraniet fast? Jeg ville nok lægge det ned på bunden og rodden i den anden side, plante nogle af planterne bag rodden og nogle lave foran rodden. Og så nogle almindelige sten lidt større end bundlagget sådan lidt tilfældigt.

Synes også du skal anskaffe dig aqua life og tilsætte ved vandskift.

ham den nye — 15. december 2009, 12:11

hvad er aqua life ?
og har sat kraniet oven på roden for ellers flyder roden op til overfladen, skal have rykket noget mere rundt på, og skal ud have have købt lidt mere til det idag eller imorgen. såadan en luft-ting så der kommer mere ilt i vandet ++ det ser godt ud med de bobler 🙂 og så en sten af en art til at ligge oven på roden

c sørensen — 15. december 2009, 12:44

rodden skal nok komme til at blive nede. Den skal bare lige have lidt tid.

Aqua life er med til at neutralisere nitrit og nitrat, som kan være et stort problem for et nyt akvarie. Planter hjælper også imod ophobning af disse stoffer. Og ellers med til at nedbryde affald og forurening. Også med til at modne nyt akvarievand.

ham den nye — 15. december 2009, 13:18

den flyder stadig op, har lige prøvet at løfte kraniet. men kom ´lige til at lugte til vandet. det lugter lidt "surt".
kan man købe aqualife i en alm dyrehandler ?

c sørensen — 15. december 2009, 13:45

Ja hvis de sælger fisk. Rodden skal lige ligge i et par dage og mættes med vand. Det kan være, det er udtræk fra rodden, du kan lugte. men akvarievand kan godt have en lille smule lugt, når det er modent. Men det må ikke lugte meget.

ham den nye — 15. december 2009, 13:50

okay, det lugter heller ikke meget, så det går vel nok.

Sølz — 15. december 2009, 13:51

Der er ingen tvivl om, at du skal skifte vand som foreslået tidl. af andre. Din kampfisk er formentlig stresset over flytningen, hvilket sagtens være årsagen til den lidt anderledes adfærd og lidt svagere farve. Han kunne jo reelt set også være syg, men kampfisk har dog generelt et godt helbred.
Du vil gøre hans liv bedre med mange flere planter, der kan være med til at give tryghed - og tag og plant planterne. Stenulden omkring planternes rødder skal du fjerne. Jeg vil anbefale dig at holde temperaturen på 26-27 grader.
Du skal også være opmærksom på, at der ikke skal være voldsom meget cirkulation i vandet til kampfisken, og især ikke, hvis han ikke har nogle steder, hvor han kan gemme sig lidt for strømmen.
Og der er heller ikke nogen tvivl om, at du har sat fisk i akvariet alt for hurtigt. Vedr. din kampfisk, så lever de i naturen ofte under kummerlige vandforhold, så det er nok ikke det, der gener ham, men det vil kunne genere dine andre fisk, at vandet ikke helt er O.K. endnu til fiskene.
Jeg vil anbefale dig at købe et målkesæt således, at du kan teste Nitratindholdet i vandet. Det er enkelt at bruge og kan give dig en ide om, hvorvidt du skal skifte vand mere end du måske havde planlagt.

ham den nye — 15. december 2009, 14:08

jeg har lige skiftet 1/3 af vandet. køber og nogle flere planter så. og der stod i brugsanvisningen til de piller der at man kunne sætte fisk i efter 24 timer. de andre fejler jo heller ikke noget det er kun den. men har også lige snakket med den forretning jeg købte dem i, han sagde o det kunne være stress og den bare skulle have tid til at vænne sig til det nye akvarie.
er sådan en tester ikke helt vildt dyr ?

Hudi — 15. december 2009, 14:34

Hmmm jeg ved ikke hvorfor jeg har mistanke om det dødningehovede er malet, og om det måske forurener vandet.

Kampfisk er vant til kummerlige vilkår, men mange kampfisk er efterhånden avlet i DK, og de fleste har ikke kummerligt vand til dem. Hvis jeg var dig, ville jeg tømme karet, rense bundlaget godt så vandet er helt klart, og så fylde vand i, lade det køre med pumpen i sammen med planter og se om vandet ikke er klart.

Om fiskene står til at redde ved jeg af gode grunde ikke.

En kampfisk er faktisk ret hårdfør, men det kommer igen an på om det er DK avl eller om de er importeret fra østen af.

Sølz — 15. december 2009, 14:37

Hej igen,
Nej - du kan købe et test-sæt (JBL-Nitrat-test), med 2 slags reagenser som dråber, man putter i en vandprøve. Et sæt koster lige omkring 100 kr. med alt - inkl. en yderst nem og udførlig brugsanvisning, hvor der er en farveskal, der fortæller dig, hvor meget/hvor lidt Nitrit, du har i dit akvarievand. Hvis du får brugt de 2 reagenser op, kan man købe dem separat for ca. 50 kr.
Jeg bruger fortsat ind i mellem mit sæt, hvis jeg er i tvivl/ønsker bekræftet, at alt er som det skal være

ham den nye — 15. december 2009, 14:56

dødninge hovedet er købt hos en dyrehandler der selv havde et blandt nogle af fiskene.
og vil prøve at tømme det og skifte bundlaget og sætte planterne fast deri. men vandet skal jo stå i 24 timer igen så. kan jeg godt bare tage fiskene ned i en spand imens ?

og tror også jeg køber sådan en tester. men hvad så hvis det er for højt eller for lat det tal , hvad skal jeg så putte i ?

jery — 15. december 2009, 17:03

#31: jeg synes, det er en dårlig idé, hvis du begynder at rode rundt igen, når du lige har sat det op.
Hav lidt tålmodighed og skift vand lidt tit i startfasen.
Spar pengene til et testsæt - hvis det viser dårlige værdier, er løsningen alligevel = vandskift.

ham den nye — 15. december 2009, 17:17

har lige været ved dyrehandleren. har købt sådan noget der skulle fjerne grønalger og partikkelskidt

c sørensen — 15. december 2009, 17:17

#31 der er ingen problemer med dit dødningehoved overhovedet. Jeg har selv et stående i mit 54L yngleakvarie (mine børn har dekoreret det). Det er ikke malet og er fint til brug i akvarier. Mine rejer og mundruger unger elsker det!!

Du skal bare være god til at skifte vand. Det er vigtigt. Jeg ville heller ikke tømme det, men sørge for, at filtret kører godt og skift vand jævnligt. Så skal det nok komme. Og din rod vil også lægge sig. Men god ide med flere planter. Husk hvis du køber anubias eller javabregner, at stængler må ikke plantes i bundlaget. De skal være ovenover bunden. De er velegnet til at plante på en rod eller sten (bindes fast med sytråd f.eks.).

God fornøjelse og fortæl, hvordan det ser ud om nogle dage, og om alle fisk er i live. De behøver ikke gå til, fordi de er kommet i lidt tidligt. Bare plej vandskiftene. Så går det nok.

jery — 15. december 2009, 17:18

#33: prøv med lidt tålmodighed og lad være med at hælde diverse ting i vandet.

ham den nye — 15. december 2009, 17:27

okay jeg skriver om et par dage igen 😉

tak alle sammen for jeres hjælp 😀

c sørensen — 15. december 2009, 21:05

#33 Jeg ville nu heller ikke hælde alt muligt i vandet mod alger og diverse. Men bare skifte vandet og kun bruge aqua life og filterkultur de første måneder. Og ellers ikke noget. Du kan hurtigt blive lokket til at bruge penge på alt muligt ligegyldigt. Hold hellere øje med dine vandværdier (skift vand), hav god plantevækst og lad være med at overfylde akvariet - i hvert fald indtil det er kørt ind. Så skal det nok gå.

ham den nye — 15. december 2009, 21:19

jeg var nede i dyrehandlen og forklarede hvordan mit vand så ud og at jeg havde skiftet 1/3 ca. så sagde han at det var et eller andet i vandet der gjorde at det kom til at se sådan ud og at det ville blive ved med det i lang tid hvis ikke jeg tog sådan noget i.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.