Jeg har lige et par spørgsmål omkring klovnefisk. :
Er det normalt at en klovnefisk bliver ved med at stå i strålen fra min pumpe som sidder inde i mit overløbskammer og pumper vand tilbage ud i selve akvariet, og vil den begynde at svømme rundt efter et par dage eller ? Vil lige sige at fisken er alene sammne med 1 turbo snegl og 1 Blåbåndet eremitkrebs, så vil det hjælpe at købe et par fisk mere eller SKAL jeg købe et par fisk mere ?
Jeg købte den Grøn bobble anemone med hjem som den lå i hos forhandlere, men nu har jeg læst at man ikke kan være sikker på hvad for nogen koraller og anemoner de går i, men vil den gå i den når den har været i den før eller kan man heller ikke være sikker på det ?
AndersGS — 14. december 2009, 20:58
Bare giv den tid.. den skal jo lige falde til, samme gælder anemonen. Jeg har oplevet det nogle gange tager måneder før de søger i anemonen, andre gange bare nogle timer..
MrChaos — 14. december 2009, 21:00
Okey 🙂 Jeg var bare bange for at jeg havde kommet til at stresse den for meget så den måske var blevet syg eller sådan 🙂
AndersGS — 14. december 2009, 21:01
#3 Kan også sagtens være tilfældet - derfor du skal give den ro og tid 😀
MrChaos — 14. december 2009, 21:07
Hvad med lys hvis jeg har fået den stresset, skal jeg lade det være slukket et par dage eller ?
AndersGS — 14. december 2009, 21:13
Nej, bare lad akvariet passe sig selv.. Den er ikke super sart.
MrChaos — 14. december 2009, 21:14
Mange tak for hjælpen Anders, endnu engang er du på pletten når man har brug for hjælp, du er en af dem som er uundværlige herinde 😉
AndersGS — 14. december 2009, 21:24
Hehe, mon ikke der var en anden der havde hjulpet 😉
MrChaos — 14. december 2009, 21:30
Jo det var der nok, men du er næsten altid først 😀
MrChaos — 15. december 2009, 17:53
Jeg håber på at der er en maroon klovn med hjem fra indonesien hos min forhandler her på torsdag, så min klovn kan få lidt selskab, men jeg kom til at tænke på, kan jeg have andre små fisk sammen med de 2 klovne og kan jeg i det hele taget have mere end 1 par fisk i mit 112L akvarium ?
Bruger #971132 — 15. december 2009, 18:20
#10 Det vil jeg godt mene, du kan. Jeg har to klovne og to kardinalfisk i min 54'er. Så der er vist masser af plads til flere fisk i din 112'er. Selvfølgelig skal de kunne gå sammen.
MrChaos — 15. december 2009, 18:27
Ja okey det kan jeg godt se 🙂 så burde jeg have lidt plads til et par stykker mere hvis min klovn tillader det 😀
AndersGS — 15. december 2009, 19:26
Plads mæssigt kan du godt, men pas nu på med de maroons..
MrChaos — 15. december 2009, 19:29
Anders : okey det lyder godt det med pladsen 🙂
Jeg prøvede at søge på google omkring hvad der kan gå sammen med klovnefisk og syntes ikke rigtigt jeg kunne finde noget, så hvis du kender en side hvor der står hvad der kan gå sammen med dem, så vil jeg blive glad hvis du havde et link 🙂
Anders : Rigtig mange tak, og ja det kan godt være at jeg plads messig har plads til nogne par, men efter hvad jeg lige har læst, så tør jeg ikke at putte nogen andre fisk ned sammen med den (dem når jeg får 1 mere) der er så mange historier om at de slår de andre fisk ihjel og nogen gange også rejer. 🙂
AndersGS — 15. december 2009, 20:24
#16 Nu har du så fået det første rap over nallerne 😉
Husk ALTID at læs artsbeskrivelserne og evt. hør efter andres erfaringer før du køber en fisk.
For en 2 måneder siden lokkede jeg min søster til at købe nogle kamelrejer til deres akvarie, uden at læse artsbeskrivelsen - jeg huskede det som de var reefsafe - det var de så ikke.. 😉 Vi laver alle fejl!
MrChaos — 15. december 2009, 20:33
Ja et rap over nallerne kan vi vist rolig sige at jeg har fået, men det er der ikke noget at gøre ved, så jeg skaffer mig en mere af dem og så må det være det som der kommer i mit akvarie, så har jeg jo en god undskyldning overfor den langhåret til at købe et akvarie mere 😀 Men hvad med en pudsereje vil de kunne enes eller skal jeg bare lade det være ved de 2 fisk ? 🙂
AndersGS — 15. december 2009, 21:03
#18 Umiddelbart skulle den jo være kærkommen for de to bisser - men det ved jeg ikke. Du må google dig frem 😉
MrChaos — 15. december 2009, 21:19
Ja der er ikke andet for 🙂
MrChaos — 16. december 2009, 15:19
Jeg tror at min maroon klovn er syg, fordi den bliver ved med at gemme sig, og kommer ikke frem, og så er den begyndt at miste noget af sin hale finne, er der nogen der ved hvad der kan være i vejen med den ?
MrChaos — 17. december 2009, 20:38
[citat]Jeg tror at min maroon klovn er syg, fordi den bliver ved med at gemme sig, og kommer ikke frem, og så er den begyndt at miste noget af sin hale finne, er der nogen der ved hvad der kan være i vejen med den ?[/citat]
Men den spiser fint når jeg fodre den, dog kommer den ikke frem for at spise, den spiser kun det der kommer ind til den i den lille hule den har omme bag de LS, men den bevæger sig også fint kan jeg se, kan det også være kedsomhed at den gemmer sig ?
Hvorfor den er begyndt at mangle noget af sin hale finne er mig en gåde, så hvis nogen ved hvorfor så ville det vær dejligt 🙂
MrChaos — 19. december 2009, 09:43
Nu da sådan nogen maroon klovne er nogen bisse og man ikke er velkommen i deres hjem, så ville jeg lige høre, om det er en fisk som har tænder, og hvis de har hvordan er det så at blive bidt af dem når man har hånden og armen nede i akvariet, er det lige som at blive bidt af f.eks zebracichlider ovs. ? 😀
AndersGS — 19. december 2009, 20:46
De napper bare 😛
MrChaos — 19. december 2009, 21:01
Nå okey, det vil sige at man får et lille rødt mærke som den gang jeg blev bidt af min zebra cichlide, fordi jeg lige skulle rense lidt i bundlaget, jeg havde så bare ikke lagt mærke til at de havde yngel i det hjørne hvor jeg havde min hånd nede 😀
Jeg skulle ellers have haft en maroon mere idag, men dem de havde fået hjem natten til igår var allesammen døde imorges da de mødte på arbejde i butikken 🙁
AndersGS — 19. december 2009, 21:09
#25 Surt 🙁 Ja, sådan er det desværre nogle gange..
MrChaos — 19. december 2009, 21:14
Anders nu ved du så meget om bla klovnefisk, jeg er lidt nervøs for om min fisk er syg eller et eller andet, nu har jeg haft den i 5 dage, og den kommer ikke frem fra dens gemmested, andet end når jeg slukker lyset, så kommer den frem til de foreste levendesten jeg har, men den svømmer ikke rundt i akvariet, og den mangler noget af sin hale finne, men den spiser fint, og jeg kan se når den er omme bag mine levende sten at den bevæger jeg også fint, den ligger ikke stille, men jeg kan bare ikke lide at den gemmer sig hele tiden "der er jo ikke rigtig nogen glæde af den" 🙁 Ved du hvad det kan være ?
AndersGS — 19. december 2009, 21:20
Det ved jeg ski ikke rigtigt - det med halen er selvfølgelig ikke så godt. Hvordan ligger dine værdier?
MrChaos — 19. december 2009, 21:24
Det ved jeg faktisk ikke, det er 1 uge siden jeg tog dem sidst inden jeg købte noget at putte i, men der lå alle værdierne inde for det område som de måtte, jeg har selvfølgelig lånt mine testsæt ud, så jeg skal lige have fat i dem igen inden jeg kan teste igen desværre 🙁
AndersGS — 19. december 2009, 21:29
Hmm. hvordan lå NO3, salinintet og KH for en uge siden?
Jeg kan se at Kh og calcium ligger lige højt nok, men jeg sendte disse værdier til forhandleren inden jeg tog op til ham og købte noget, og der fik jeg at vide at jeg godt kunne købe lidt at putte i, nemlig klovnefisken og et oprydningshold.
AndersGS — 19. december 2009, 21:43
Ja de er heller ikke alarmerende i mine øjne.
AndersGS — 19. december 2009, 21:44
Er det nogle testsæt du kan stole på? Hvilket hydrometer bruger du?
MrChaos — 19. december 2009, 21:46
Nej det var også min tanke og hvad jeg ellers havde fået at vide fra både klovnefisken og så brians dyrecenter hvor ved sidst nævte jeg har købt min fisk, krabbe, snegl og anemone. Det eneste der ikke trives i akvariet sådan rigtigt er fisken, anemonen har sat sig fast for et par dage siden og trives godt, krabben styrter rundt i hele akvariet og renser bundlag og sten, og min turbo snegl går også på mine sten og renser op.
MrChaos — 19. december 2009, 21:47
Testsættene er salifert og hvis et hydrometer er til at måle saltindhold, så er det, det der glasrør som lignet et flåd når man er ude og fiske 😀
AndersGS — 19. december 2009, 21:52
Hmm... Ja den har nok bare haft en hård tur..
MrChaos — 19. december 2009, 21:57
Ja det kan godt være det bare er det, men det med hale finnen at der mangler noget, det kan ikke skyldes hvis den har været i nærheden af mine skiveanemoner at de måske har brændt den eller sådan noget ?
AndersGS — 19. december 2009, 22:02
Det er ikke godt at vide.. Den kan også have siddet fast i et powerhead eller lign..
MrChaos — 19. december 2009, 22:05
ja et eller andet er der sket 😀 jamen jeg må bare give den lidt mere tid. 🙂
AndersGS — 19. december 2009, 22:08
😀
MrChaos — 21. december 2009, 11:30
En lille update omkring min maroon klovn som bar har haft gemt sig siden den kom i akvariet.
Idag d. 21/12 kom den så endelig frem fra sit gemmested og begyndte at svømme rundt i akvariet 🙂
Og jeg ved ikke om en halefinne kan vokse ud igen, men det se bestemt sådan ud 🙂
AndersGS — 21. december 2009, 21:15
#41 Det var godt! Men den er da helt gal med halen! Den kan vel ikke hedde andet end "Nemo" nu 😛
MrChaos — 21. december 2009, 21:43
Ja den er helt gal med halen, men jeg håber da det vokser ud igen 🙂 Nej nu er det en Nemo fisk 😀
MrChaos — 21. december 2009, 21:45
Og så har den forresten også fundet sig sin plads i akvariet, den ligger over i sin bløde anemone og putter he he 😀
AndersGS — 21. december 2009, 22:01
#44 Fedt! Det er jo dét, det hele handler om 😀
MrChaos — 21. december 2009, 22:06
Ja det er det, og nu har min datter og mig rigtig stor glæde af vores lille saltvands balje, dog stadig kun med 1 fisk, men flere kommer der da i.
Men ud over indkøringen, så har jeg for første gang fundet ud af at uanset hvad du gør med saltvands akvarier, om det er indkøringen, nye fisk, koraller, anemoner ovs. så kræver det STOR tålmodighed, jeg regnede faktisk med at det med at komme nye fisk i akvariet ville være ligesom med ferskvand, at de ville svømme rundt med det samme og skabe stor glæde for en, men der fik jeg lidt af en lang næse, men ventetiden har været det alt sammen værd 🙂
AndersGS — 21. december 2009, 22:17
Hehe, ja sådan er det jo nu engang når det er naturen der selv bestemmer!
Men du kan glæde dig til at akvariet har kørt i et godt års tid..
Jeg har i perioder fodret med en hel frostterning artemia en gang om dagen i et par uger, uden algeopblomstringer. Det er utroligt hvor stabilt akvariet kan blive med tiden.. Det er virkelig ventetiden værd!
Bruger #971132 — 25. december 2009, 02:08
jeg glæder mig også til, mit akvarium har kørt rigtig lang tid. Jeg får den vilde algeopblomstring bare jeg nærmest stikker et gram foder derned. Jeg døjer med rigtig mange alger, og mine 9 krebs lader ikke rigtig til at æde så meget af det. Hhmmm.
Men vi må sgu håbe, den halefinne vokser ud, det ville pynte lidt på kræet 😛
MrChaos — 25. december 2009, 08:47
Ja det ville pynte rigtig meget på den, men det har jo også sin charme på en eller anden måde nu hvor den mangler det stykke, og den lider ikke 🙂
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.