Massemord på snegle

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Delodia — 15. november 2009, 19:38

Jeg overvejer at omlægge mit akvarie, og vil i den forbindelse se om jeg ikke kan blive alle Posthornsneglene kvit, men hvad gør jeg? Vil en tørlægning af akvariet inkl. baggrund kunne tørre evt. æg ud? Planterne må jeg vel kassere (de slæbte beboerne ind igen da jeg for 4 mdr. siden ryddede baljen) eller kan de døbes i noget kemi, der kun tager livet af sneglene.

10nnitus — 15. november 2009, 19:51

#1
Så så rolig nu, her er lidt læsestof
du er ikke den første og bliver heller ikke den sidste med disse allersnærværende små dyr
der er forskellige ting du kan vælge imellem, bla rovsneglen eller zebrasmerlingen (har selv = ingen snegle)
næste gang du handler planter så kom dem i karantæne før du sætter dem i akvariet, for det er med disse sneglene kommer med.
køb-salg-bytte der sælges rovsneglen
Herunder forskellige spørgsmål svar råd ang snegle
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/search/?SearchString=snegle

Delodia — 15. november 2009, 20:17

Jeg har overvejet både rovsneglen og snerlingen, men spiser rovsneglen planter? Jeg spørger, fordi jeg tilstræber et pænt planteakvarie næste gang.

c sørensen — 15. november 2009, 20:19

#2 Hvor effektiv er zebrasmerlingen? Jeg har invasion af tårnsnegle i mit det ene 54L. Jeg har sat en helena rovsnegl i for en måneds tid siden og fjerner også pr. håndkraft (jeg synes, der er mange, men ikke sådan, at de sidder og alt). Men jeg synes ikke rovsneglen er helt effektiv nok (eller jeg er måske utålmodig). Er zebrasmerlingen mere effektiv - og kan den evt. gå sammen med rovsneglen?

Det er ikke meningen, smerlingen skal blive der for altid. kun for at bekæmpe sneglene, så ud igen. Jeg ved godt, den ellers er for stor til 54L.

jeg har faktisk læst et sted, at den lille mundruger i naturen spiser snegle - ved nogen, om dette er korrekt?

jannebabe — 15. november 2009, 20:53

#4 en helena snegl var ikke meget, den kan nok ikke følge med, tårnsnegle bliver jo hurtig mange, helenasneglen formere sig ikke så hurtig, så du kan godt købe nogle flere.

Delodia : Jeg vil anbefale dig at købe helenasnegle, hvis der er tale om posthornssnegle så er helenasneglen hurtig til at udryde dem.

du kan også købe sneglebekember, det kan puttes i akvariet, men jeg vil nu anbefale at du tager planterne op og sætter dem i en spand med sneglebekæmper et stykke tid, så undgår du døde rådne snegle der fordærver akvarievandet.

jannebabe — 15. november 2009, 20:54

helenasneglen spiser ikke planter i mine akvarier

pansermallen — 15. november 2009, 21:42

Jeg har altid bekæmpet snegle ved at samle dem op af akvariet en efter en 😀

Lidt bøvlet men 20 min, 3 aftener i træk og der er ved at være resultater. Hvis man så anskaffer sig nogle mysteriesnegle snupper de alle ægsækkene der sidder her og der. Det er ret effektivt og gule mystreriesnegle snupper ikke planterne.

stonny — 15. november 2009, 22:35

#4 Der skal et par håndfulde A.h. i et 54 l, for at det batter.

NielsL — 15. november 2009, 23:45

Jeg købte 3 Helena snegle til mit 54 liter. Det var invaderet med snegle. Efter en måned var der stort set ingen tilbage, kun en masse tomme sneglehuse som ekstra dekoration..
Da jeg 6 måneder senere tømte mit 54 liters, var der 20+ Helena snegle.
Jeg ser dem næsten aldrig med lyset tændt, tit hen ad glasset i mørke.
De har aldrig rørt mine planter.
Kan kun anbefale dem.

kribensismallen — 16. november 2009, 00:36

jeg havde på et tidspunkt 3 golden spec i mit 200 liters det resulterede i nul snegle... ligesom ingen stimefisk....*rødmer*

10nnitus — 16. november 2009, 07:14

#4
Zebrasmerling Botia Striata
Jeg vil tro du kan skaffe denne vidunderlige skabning i de fleste forretninger
sætter godt liv i akvariet (flokfisk) de holder sig nær hinanen køb ikke under 6 stk og har et godmodigt gemyt, selskabelig fredelig over for de andre indboer
Har haft disse et par år og de er kommet for at blive, har 6 stk skal have et par stykker mere..
Når jeg får nye planter kommer jeg dem i et karantæneakvarie en uge, netop på grund af de obligatoriske snegle + æg der følger med nye planter, det behøver jeg ikke med Botia Striata i akvariet, der undslipper ikke en snegl den skal nok blive fundet, som et ekstra plus kan du høre når Zebraen finder den, nemmelig en lille knæklyd når sneglen bliver suget ud af sit hus for at blive spist af smerlingen.
Det med størrelsen af fisken det er i naturen, i akvarier bliver de sjælent så store, mine er ca.7 cm
Køb af 6 > 6*7= 63 liter vand minimun til deres rådelighed gerne mere
Ps Har du en rod med sprækker/huller hvor de kan holde til/danne bo vil de blive meget tilfredse

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Botia_striata

Bruger #687873 — 16. november 2009, 09:02

I mine øjne er det lige i overkanten at anskaffe sig fisk udelukkende med formål at komme snegle til livs... Og er det fisk, man kun har gående en periode for at komme snegleproblemet til livs, dukker problemet formentlig op igen kort tid efter. Det er også altid forbundet med en vis risiko at tilsætte nye fisk i forhold til de fisk, der går i forvejen.

Så langt den letteste løsning er da at fjerne dem manuelt over nogle gange i en uges tid og samtidig nedsætte fodringen. Intet kommer af ingenting: mange snegle er et udmærket hint om, at man overdriver fodringen 🙂 Det er noget, vi alle sammen kommer ud for. Her virker den metode ihvertfald ganske udmærket.

Jeg har ét akvarium, hvor der specielt let sker en opblomstring af snegle - jeg ved godt selv hvorfor: jeg fodrer lidt ekstra, da der i baljen går nogle lynhurtige fisk sammen med nogle ret langsomme fisk! Meget praktisk kommer sneglene heldigvis hurtigt frem ved fodringen, så der kan jeg snuppe en slange og suge dem op i "portioner", når jeg synes, de bliver for dominerende 🙂

c sørensen — 16. november 2009, 09:28

Jeg har tidligere haft posthornsnegle, men fået dem bekæmpet ved at samle op, når jeg så en. Tårnsneglene er kommet ind med en ny plante for nogle måneder siden. Og ja lidt for kraftig fodring. Jeg begik den fejl at flyte mine corydoras, så der kun var ancistrus. De har ikke ryddet godt nok op i bunden. Nu er corydoras sterbai'ene tilbage igen.

#12 Jeg tager en tur hver aften, hvor jeg samler ind - og igen, når de næste kommer frem. De sidder i bundlaget og kravler på rudden, når det bliver aften. Men de sidder ikke rundt i hele akvariet, så det er vist mest mig, der ikke synes om dem!!! Og fodringen er væsentlig nedsat, og jeg har ændret på indholdet af fisk i akvariet.

#9 Jeg kan godt se, det måske ikke er nok med en Helena rovsnegl. Jeg er bare bange for, at de istedet for at have tårnsnegle-plage, så hedder det bare helena rovsnegle-plage. Men det kan godt være, det er nødvendigt med nogle flere. Men de når selvfølgelig også en størrelse, hvor de er nemmere at fjerne. Var det posthornsnegle eller tårnsnegle, du havde problemer med? Er der forskel, hvad rovsneglen foretrækker?

#11 Jeg har set fisken i forretning og læst om den. Den er meget tiltalende. Jeg tænker bare, skal jeg have 6 af dem i mit 54L, så er jeg nødt til at have mit ancistrus par og corydoras ud. Ellers bliver der for mange fisk. Men jeg synes, det er en sjov og spændende lille fisk. Og den vil være med i mine overvejelser.

10nnitus — 16. november 2009, 13:00

#13
Ja okay vidste ikke lige hvilken akvariestørrelse du er i besidelse af at have stående
og nej jeg ville heller ikke tilbyde disse pragtfulde skabninger 54L
så er der kun rovsneglen medmindre du vil fylde dit akvarie med flere kemikalier

NielsL — 16. november 2009, 13:05

#13 Mine æder det hele 🙂 Jeg tænkte også over om de ville blive plagen istedet, men synes ikke de generer overhovedet. Som sagt lever de rimelig skjult og så er de noget flottere og større end alm snegle.

jery — 16. november 2009, 13:14

Indlægget er flyttet fra 'Akvariesiden.dk - Generelt' til 'Akvariesiden.dk - Andre akvariedyr' af jery

Bruger #555277 — 16. november 2009, 13:26

her er så et foreslag hvis du vælger at fjerne dem ved håndkraft og det er meget nemt:)
du sætter et stykke agurk fast på en gaffel og lader det være i akvariet nogle timer og sneglene vil samle sig på det også er det bare at tage gaflen + agurk på også er der bonus da der følger en masse snegle med:)
nemt og enkelt:)

c sørensen — 16. november 2009, 20:52

#15 Jeg tror, jeg vil prøve med 3 helena rovsnegle - hvis det har været nok i dit 54L.

#17 godt forslag - det er værd at prøve. Jeg kan se, at rovsneglen sidder i det område nu, hvor der er flest snegle. Så det kan være, den får sig et festmåltid pt.!! 😛

#1 Ikke nogen god ide med kemi. Har du tænkt dig at prøve med med rovsnegle eller botia?

Delodia — 16. november 2009, 20:56

Tak for de mange gode råd. Der er noget at gå igang med.

Det med at samle dem op har jeg prøvet, men jeg kan desværre ikke følge med. Desuden er det ene et 150 cm. højt søjle akvarie, og med mine 162 skal stigen hentes ind hver aften, så det bliver desværre for omstændigt;)

Med hensyn til fodring, så fodre jeg bestemt ikke for meget, idet de får mad hvert 2-3 dag.

Jeg tror, jeg kaster mig over Helena sneglene, det lader til at erfaringerne med dem er gode.

vch — 16. november 2009, 21:15

Jeg har også været så heldig at købe en masse snegle med mit nye 900 liters. Men jeg vælger at se dem som positive nytte dyr sin graver rundt i mit bundgrus og æder det som måtte være der af madrester. I min steddatters 110 liters er der også nogle snegle men det er som om hendes mysteriesnegle kan holde bestanden nede. Men igen vælger jeg også her at se dem som nyttedyr.

Lemons — 16. november 2009, 22:46

Jeg købte også 2 stk. Helena snegle for nogle måneder siden med håb om at de ville spise de snegle der var i akvariet, det gjorde de også..... Men nu har jeg til gengæld vildt mange af de nye snegle. Jeg havde også læst herinde at de ikke formerede sig så hurtigt, men det var ikke rigtigt, jeg har foræret væk og slået nogen ihjel også, men der er stadig mange.
Men de spiste rigtig nok de snegle de skulle 😉

Splynk — 17. november 2009, 02:04

botia, jager andre fisk og spiser haler, har lige afleveret mine i den lokale dyrehandel, så nu håber jeg mine tetra får haler og finner igen ;(

c sørensen — 17. november 2009, 09:09

#22 Trist. Men rart at vide.

#21 hmmm så vil jeg nok overveje en gang til. Måske gøre som #20 og se dem som nyttedyr og fjerne en pæn portion jævnligt.

#20 er det æg, som mysteriesneglen spiser? For det er vel næppe sneglene.

#19 Hold da ferie 150 cm? *uhh* Har du købt en dykkerdragt sammen med? - Ellers er det da ikke til at nå bunden, fjerne døde fisk og lignende. Men det må være flot. har du ikke et billede af det? Det vil jeg da mægtig gerne se.

c sørensen — 17. november 2009, 21:25

hmmm Jeg byttede lidt om på min kampfisk og enssomme viejita hun i går. Dvs. min kamphan kom i det 54L, hvor der er snegle. Han fik selskab af 3 flotte damer (!!! 😉). Jeg samlede en portion snegle sammen i går aftes, men der var stadig mange.

Her til aften lagde jeg mærke til den ene hun, der kiggede efter føde i bunden. Og der er stadig snegle, men ikke så mange, som i går. Jeg har en mistanke om, at det er kampfiskene, der har taget sig en bid af de bitte små tårnsnegle. Jeg kunne se, at helena rovsneglen også lå væltet om, og kamphunnen var meget interesseret i den. ´

Så jeg har lidt øje på, om det virkelig er kampfiskene, der har taget en "pæn bid af kagen". Det ville bestemt ikke gøre noget.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.