Når fisk begår selvmod pga. dumme menneskelige fejl!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

omega2oo5 — 12. november 2009, 15:32

Hej

Jeg har satme heldet med mig denne uge *skeptisk*

Først vælger min meget lille han X. Milleri at svømme ind i indsugning på mit filter og kunne desværre ikke komme ud igen, til stor ærgelse da jeg havde ventet disse fisk ret længe og havde håbet på mange unger. Heldigvis lader det til at den ene hun i det mindste gravid og jeg får forhåbentlig lidt unger på denne art alligevel.

Jeg har så også lige erhvervet mig et dejligt flot par Betta sp. Mahachai og det skal ihvertfald ikke være nogen hemmelighed at der var store planer med lige netop disse fisk. Men da jeg kom hjem idag efter en lille køretur ville jeg jo lige kigge til mine flotte fisk, hannen var så ikke nogle steder at se ... jeg fik jo mine bange anelser og jeg havde læst at fisken var en springer. Efter at have ledt hele akvariet igennem rettede jeg øjnene mod gulvet og her lå den lille fisk, mere tør end en kiks desværre. Han må altså have sprunget ud i løbet af natten igennem det lille trekantede hul som er i hjørnet af dækglasset på et Akvastabil. Øv! Håber selvfølgelig bare at den døde på stedet efter faldet på lidt over en meter ned på trægulvet.

Begge dødsfald (selvmord) kunne have været undgået hvis jeg bare havde lukket tingene af, men det tænker man jo ikke altid over.

Nu er spørgsmålet så egentlig om det er muligt at anskaffe sig Mahachai kampfisk hos de danske forhandlere. Alternativt skal jeg have fat i Britta fra Skive messen som oprindeligt solgte mig fiskene. Nå pyt.

Dette indlæg er selvfølgelig oprettet for at andre ikke laver samme fejl og for at andre brugere måske også kan dele deres bummerter lidt 🙂

Multi — 12. november 2009, 16:01

Jeg har før haft en fisk der sprang ud af mit akvarium da jeg var i skole. En STOR flot sugemalle. Og den var også rimelig død da jeg så kom hjem..🙁
Og så har jeg også for ca 3-4 uger siden oplevet, at da jeg skiftede vand i akvariet, hoppede min abramites eques ud. Og den hoppede 10 cm hen over jorden, hver gang den sprællede!
Men den fik jeg da heldigvis reddet..😉

jacob — 12. november 2009, 17:21

#1 Jeg købte 5 stk Betta sp. Mahachai på messen, og de lever alle endnu 🙂 Arten skulle vist ikke være så vanskelig at opdrætte, så hvis jeg får nogle unger skal jeg nok prøve at huske dig 🙂

omega2oo5 — 12. november 2009, 17:30

#3 Det var nemlig også det jeg havde læst mig frem tid, havde selv håbet lidt på at yngle med dem. De er jo super fredelige og har faktisk en ret spændende adfærd i akvariet ... som desværre også kostede mig min han.

Håber dog på at kunne finde en ny han inden alt for længe, men ellers tak fordi du lige vil tænke mig mig 🙂

Mrs. Andy — 12. november 2009, 21:17

Det er jeg ked af på dine vegne, det er rigtig rigtig ærgeligt når sådan noget
sker. Men måske har du til gengæld lært af dine fejl 😉
Håber det kommer til at gå godt for dine nye fisk ..

SebastianB — 12. november 2009, 22:14

Hvor stor var chancen også lige for at jeg så min balihaj tage tilløb nedefra, sprang ud, og at jeg nåede at gribe den? Fisk er vel som børn... Der skal hele tiden holdes øje med dem ;-)

Mrs. Andy — 12. november 2009, 22:36

[citat]Hvor stor var chancen også lige for at jeg så min balihaj tage tilløb nedefra, sprang ud, og at jeg nåede at gribe den? Fisk er vel som børn... Der skal hele tiden holdes øje med dem ;-)[/citat]

Er det rigtigt? Woaw. 😉

Bruger #687873 — 13. november 2009, 08:55

Omega - den er IKKE død med-det-samme, desværre. Jeg har selv været ude for det samme, som du har - og netop med B. mahachai... dengang anede jeg ikke, hvor gode springere de rent faktisk er! De er i stand til at springe ihvertfald op til 3 meter væk fra stedet, de lander, når de klasker ned på gulvet 🙁 Som jeg har skrevet til dig i en anden tråd, så se at få fat i en han! Hvis du har viljen, kan jeg arrangere, at du kan afhente en 1 år gammel han (0,- kr.) i Aalborg Øst søndag aften, men det kræver, at jeg hører fra dig SENEST imorgen lørdag, da de sidste af mine mahachaier ryger videre søndag... send mig pb, hvis det er 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.