Cyrtocara moorii med og uden pukkel

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

IVS — 14. oktober 2009, 22:20

Hej

Jeg søger lidt viden om denne prægtige fisk.
Jeg har set den ved flere lejligheder nogle med stor pukkel og nogle næsten uden. Er det tale om forskellige varianter?
Der har ind imellem været nogle med kraftigt underbid, er det en indavls fejl eller har de underbid fra naturens side?

Mvh Ivan

marginatus — 16. oktober 2009, 10:50

Det varierer meget fra individ til individ. Jeg har haft både vildtfangede og opdrættede delfiner, der i størrelsen 20 cm. havde så at sige ingen pukkel og så har jeg haft både opdræt og VF der havde pukler så store at de næsten lagde sig ned over snuden.

Det med munden kan også varierer meget fra individ til individ, dog lader det til at de vilde individer har meget mere hvide læber end opdrættede, samt mere fremskudt undermund. Det kommer selvfølgelig igen an på hvor stor fisken var da den blev fanget.

Men der kan være meget variation selv indenfor den samme fangstvariant.

Mvh. Dennis

Akvarie West — 16. oktober 2009, 11:13

Rigtig mange cichlider kan udvikle pukkel. Jeg har set det hos Apistogramma bitaeniata, som ellers ikke er en af dem der er kendt for pukkel. Der er mange andre cichlider der er mere kendte for deres pukkel. Pukkel er noget hanner udvikler når de skal vise sig overfor andre f.eks. andre hanner for at vise dominans, eller hunner for at anbefale sig selv. Jeg har med Geophagus pellegrini oplevet at en pukkel kom og forsvant alt efter hannens situation i akvariet. Dage hvor det hele var stille og fredelig, havde han ingen pukkel, men havde han grund til at gøre sig til overfor hunnen, så viste han pandepukkel og samtidig blev pandepukkelen mere stærk rød. Jeg har også oplevet et akvarium hvor 4 Geophagus steindachneri hanner svømmede med voldsomt store pukler. Det så nærmest ud som om de havde bowlerhat på.

Nogle cichlider kan udvikle meget store pukler, for eksempel Vieja synspila fra Mellemamerika.

IVS — 16. oktober 2009, 15:44

Tak for svar.

#2 Ja det tænkte jeg nok det kunne være på den måde.

#3 Okay vil det sige at nogle arter kan ”puste” deres pukkel op efter behov?
Jeg har set forskellige størrelser fra fisk til fisk men at de selv kan styre størrelsen er nyt for mig, spændende må jeg sige.

Hvordan er jeres erfaringer får man den største pukkel frem ved at have flere hanner i samme akvarium?

Vh Ivan

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.